Tidligere Esbjerg-borgmester er død: Blev 88 år
Esbjergs tidligere borgmester Flemming Bay-Jensen er død, 88 år gammel.
Det skriver JydskeVestkysten.
Ifølge avisen døde den tidligere borgmester pludseligt natten til tirsdag. Han efterlader sig blandt andre hustruen Grete Tagmose, som fortæller til JydskeVestkysten, at dødsfaldet kom uventet.
“Men han døde natten til tirsdag, så det var meget pludseligt,” siger hun til avisen.
Flemming Bay-Jensen var borgmester i Esbjerg fra 1989 til 1993 for Socialdemokratiet. Han stod blandt andet i spidsen for beslutningerne om at opføre Musikhuset Esbjerg og Svømmestadion Danmark.
Efter tiden som borgmester fortsatte han i Esbjerg Byråd frem til 2003 og havde desuden en række tillidsposter i både lokale og landsdækkende organisationer.
Ifølge JydskeVestkysten bisættes Flemming Bay-Jensen den 19. august i Marstal