Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Tilbød piger lift: politiet vil gerne i kontakt med manden

Af Niklas Grønborg

Tre piger er afhørt efter episode onsdag aften i Roust ved Esbjerg. Politiet skriver i en pressemeddelelse, at de efterlyser vidner samt manden selv.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog onsdag aften anmeldelse om, at tre piger i Roust ved Esbjerg var blevet kontaktet af en mand, der tilbød dem et lift. 

Det regnede, og de tre piger, som befandt sig på Egedalvej i Roust, var i gang med et spejderløb, da manden kontaktede dem. 
Pigerne takkede nej til et lift, og manden kørte derefter videre. 

Politiet har afhørt de tre piger og været i kontakt med deres forældre, ligesom de har været i kontakt med pigernes skole.  

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med den pågældende mand. Kontakten foregik på Egedalvej i Roust omkring klokken 18.45. 

Pigerne beskriver bilen som en mørk Audi. 

”Vi er opmærksomme på, at der også har været en hændelse i Vejen den 10. november, hvor der er beskrevet en sort Audi. Vi har ikke nogen formodning om, at der er sammenhæng mellem de to sager”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov. 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med manden, som har kontaktet pigerne, og derudover opfordres vidner til at henvende sig, hvis man kender noget til hændelsen onsdag aften i Roust eller til den tidligere sag i Vejen. Kontakt da venligst politiets servicecentral på tlf. 1-1-4. 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien