Stribevis af lækre events: Ting du kan glæde dig til i juni i Esbjerg
Der er fuld fart på sommeren i Esbjerg og omegn, og juni byder på oplevelser, du ikke vil gå glip af.
Mens musikken buldrer ud over Torvet og Esbjerg Festuge fylder byen med liv lige nu, er der også masser af andre spændende arrangementer og events at glæde sig til i resten af måneden.
Uanset om du er til koncerter, familieaktiviteter, kunst, studentertid eller hyggelige udflugter, er der noget for enhver smag.
Her får du guiden til, hvad du kan opleve i Esbjerg og omegn i resten af juni – så du nemt kan planlægge sommerens næste oplevelse.

Festugen slutter med et brag
I morgen lørdag den 20. juni bliver afslutningen på Esbjerg Festuge noget helt særligt, når to af Danmarks største popnavne indtager scenen på Torvet.
Først kan du opleve Joey Moe live fra kl. 20.15 til 21.30, hvor han bringer energi, fællessang og et bagkatalog fyldt med hits, der samler publikum på tværs af generationer.
Senere på aftenen, fra kl. 22.15 til 23.45, er det Burhan G, der med sit band The SuperNature sørger for storslået pop, nærvær og masser af øjeblikke, hvor hele pladsen synger med på klassikere som “Jeg’ i Live” og “Tættere På Himlen”.
Aftenen rundes af med et kæmpe festfyrværkeri, der sætter punktum for en uforglemmelig uge fyldt med musik og fællesskab.
Det hele er gratis, så tag venner og familie med til en sommeraften, hvor Esbjergs centrum emmer af liv og glæde.
Læs mere om: Joey Moe og Burhan G.

Sankt Hans
Tirsdag den 23. skal vi igen fejre Sankt Hans aften med flotte bål, fællessang og taler.
Ved du endnu ikke, hvor du skal fejre Sankt Hans med familien eller vennerne, kan du finde inspiration i vores store Sankt Hans-guide lige her.

Studenterfejring på Torvet i Esbjerg
Fredag den 26. juni 2026 fejres årets studenter på Torvet i Esbjerg, hvor traditionen tro danses der omkring Hesten.
Fra omkring kl. 12.00 fyldes Torvet med glade, nyudklækkede studenter, der fejrer huen med musik, dans og masser af feststemning.
Kom og oplev den særlige energi, når hundredevis af unge markerer afslutningen på deres studietid midt i Esbjergs centrum.

Ribe Børnefestival 2026
Glæd dig til en weekend, hvor hele Ribe forvandles til én stor legeplads for børn og familier!
Lørdag og søndag den 27.-28. juni 2026 inviterer Ribe Børnefestival til to dage fyldt med sjove aktiviteter, kreativitet og eventyr for børn i alderen 3-14 år.
Overalt i byen kan I lege, bygge, male, danse, synge og prøve nye ting sammen, der er ingen plan, du skal følge, og ingen rigtig eller forkert måde at være med på. Bare gå på opdagelse, følg nysgerrigheden og nyd at være sammen som familie.
Festivalen byder på oplevelser for både store og små, og hele Ribe står sammen om at skabe en uforglemmelig weekend i børnehøjde.
Tag familien med til Ribe Børnefestival og oplev en by fyldt med grin, glæde og masser af sjove minder.
Læs mere her.
Læs også: Ribe bliver én stor legeplads: Børnefestival afslører kæmpe gratis program 
Børnedag i Bramming
Lørdag den 27. juni kl. 10-13 inviterer Bramming HHI til Børnedag i hele gågaden.
Her venter en formiddag fyldt med gratis sjove aktiviteter for børn, blandt andet Paw Patrol, hoppebane, cirkus hoppeborg, mega dart og tegnebord.
Alle børn får 100 gram gratis bland-selv-slik, og der er mulighed for at købe mere, slush ice og kaffe fra kaffevognen.
Gågaden summer af liv med loppemarked, hygge og masser af gode oplevelser for både store og små.
Tag familien med til en dag, hvor grin, leg og fællesskab er i centrum, og glæd jer til en fantastisk Børnedag i Bramming!
Læs mere her.
Læs også: Magisk børnedag: Oplev Paw Patrol, hoppeborg, loppemarked og meget mere 
Danmarks største knallerttræf i Fole
Lørdag den 27. juni 2026 samles knallertentusiaster fra hele landet til Danmarks absolut største knallerttræf i Fole ved Museumsgården, Over Jerstalvej, 6510 Gram.
Her kan du opleve et imponerende syn med hundredevis af knallerter, hyggelig stemning og masser af nostalgi.
Pladsen åbner kl. 10.00, og kl. 12.30 starter den store fællestur, hvor alle kan se de klassiske maskiner i aktion.
Det er gratis at besøge træffet, så tag familien med til en dag fyldt med motorbrøl, fællesskab og ægte knallertkultur.
Læs mere her.

Gadens Baggård: Street art, skate og live musik under Esbjerg Festuge
Lørdag den 20. juni forvandles Pub Knejpens baggård til et levende kunstværk, når Gadens Baggård inviterer til street art, skatekonkurrencer og med live musik som en del af Street Art Festival 2026.
Oplev lokale gadekunstnere male graffiti, følg skate contest og nyd koncerten med PTDK direkte fra Esbjergs undergrund.
Dagen byder på masser af kreativ energi og urban stemning midt i byen.
Det hele sker på Pub Knejpens baggård, Kongensgade 19, 6700 Esbjerg, fra klokken 15.00 til 20.00 og der er gratis adgang.
Eventet arrangeres af Spyt & Sprøjt og Esbjerg Skateforening i samarbejde med Pub Knejpen, Gadens Museum og Esbjerg Kunstmuseum.
Læs mere her.

Familiekoncert med Big Band Ribe
Glæd dig til en stemningsfuld familiekoncert, når Big Band Ribe traditionen tro spiller op den sidste søndag i juni på Holmen bag Wagners/Bostons gård i Ribe Gågade.
Fra klokken 13.00 til 15.00 kan hele familien nyde jazz, swing og hyggelig musik under åben himmel.
Koncerten er gratis, og der sælges mad og drikke på pladsen.
Tag gerne et tæppe eller en klapstol med og oplev en musikalsk eftermiddag sammen med andre familier i Ribe.
Læs mere her.