Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tirsdag er sidste dag:  Nu må du ikke længere lufte hunden sådan på stranden

hund-paa-strand-1-1200x720-1-1024x614
Foto: PR-foto

Det kan lyde som en tidlig aprilssnar, men den er god nok; strandsæsonen nærmer sig.

I hvert fald for vores firbenede venner og med den følger et vigtigt krav til landets hundeejere: Fra 1. april til 30. september er det obligatorisk at have hunden i snor på de danske strande.

“Strandturen er en fantastisk oplevelse for hunde med masser af nye dufte, lyde og indtryk. Men det er også en situation, hvor der kan opstå farlige eller uforudsete episoder, hvis hunden ikke er under kontrol,” forklarer Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.

Det betyder dog ikke, at strandturen mister sin magi, f0r både hund og ejer får jo masser af sanseoplevelser, samtidig med at fugle og andre dyr får fred til at yngle, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

”Strandene er et skatkammer af sanseindtryk for en hund, nye dufte, fuglespor og lyden af bølger. Det hele stimulerer hundens nysgerrighed. Men det er vigtigt, at vi giver naturen ro og andre gæster tryghed,” har Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse før forklaret.

Til glæde for mennesker og dyr

Reglen om snor er dog ikke kun til for badende børn og strandgæster.

“Den er også vigtig af hensyn til dyrelivet,” forklarer Jens Jokumsen:

Selvom hovedreglen siger snor på stranden, findes der enkelte undtagelser, hvor løse hunde er tilladt. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man altid læser skiltningen ved stranden, og i tvivlstilfælde lader snoren blive på.

Mand på strand med to hunde i snor
Mange hunde elsker at komme på stranden, da stranden giver mange forskellige muligheder for stimulering af snuden og opdagelser i vandet. Fra den 1. april til den 30. september skal hundeejere ifølge naturbeskyttelsesloven holde deres hund i snor, når den luftes på de danske strande. Foto: Dyrenes Beskyttelse

“Der er også steder, hvor hunde slet ikke må komme hverken med eller uden snor. Det er derfor vigtigt, at man orienterer sig, inden man slipper hunden løs,” siger Jens Jokumsen.

Strandtur med snor er stadig en fest

En strandtur med snor er stadig en fantastisk oplevelse for hunden. Duftene, lydene og det bløde sand mellem poterne er alt sammen rigelig stimulering – også i snor.

“Hunde nyder strandturen, uanset om de er i snor eller ej. Det handler om at være sammen, og en god lang line kan give masser af frihed, uden at gå på kompromis med sikkerheden,” siger Jens Jokumsen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.