Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Tobakken med store nyheder: De første 11 navne på plakaten er klar

Af Camilla Thorenfeldt
Pressefoto
Pressefoto

Vi har ventet længe på det her, og hvis du tjekker hjemmesiden ud på Tobakken, kan du se, at der begynder at ske noget.

Og det er en rigtig glædelig nyhed.

Musikhuset har påtaget sig den store og vigtige opgave at drive Tobakken for at sikre liv og koncerter i den skønne bygning, da Tobakken genåbnede 1. august.

Det blev dog gjort klart, at resten af 2024 vil blive brugt til at skabe en ramme og afholde et mindre antal arrangementer.

Først fra næste år vil det være muligt at skrue op for bookningerne, så kommunens musikelskere fra anden halvdel af 2025 kan gå til koncert på et fuldt kørende rytmiske spillested.

Klar her i september

Den nye booker Sune Rasmussen har haft sin første arbejdsuge på Tobakken, og det bliver ham, der skal sætte den kunstneriske kurs for Tobakken og gøre det esbjergensiske spillested til et af landets største og mest toneangivende af sin slags.

Og allerede 21. september kan du opleve Tue West, der med et velkendt bagkatalog og musikalsk nærvær gæster Esbjergs rytmiske spillested Tobakken som den allerførste kunstner.

“Tue West var en oplagt mulighed for at sætte gang i Tobakken igen. Og vi glæder os rigtig meget til den første koncert,” fortæller Sune Rasmussen.

“Nu har jeg kun været her en lille uges tid, så det hele er stadig meget nyt.

Vi er i fuld gang med programmet for 2025, og vi glæder os til at arbejde videre med det. Der er mange ting, der skal falde på plads endnu, men vi prøver at ramme så bredt så muligt, så der kommer noget fed musik for alle,” udtaler Sune Rasmussen.

Målet for Tobakken bliver både at kunne præsentere nogle af de største danske artister og internationale profilnavne, og at spillestedet samtidig skal dyrke det smalle, det skæve og det nye. Og det glæder vi os altså til her hos MigogEsbjerg.

Du kan se det foreløbige program og de 11 offentliggjorte navne lige her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien