Torvet fyldes med motorcykler: Hav tålmodighed i trafikken
Det er Skærtorsdag, og i Esbjerg betyder det, at Torvet fyldes med motorcykler.
I dag er der nemlig Påsketræf, hvor tusindvis af motorcykelentusiaster indtager Esbjerg.
I løbet af dagen bliver Esbjergs gader fyldt med motorcykler, og der er rig mulighed for at opleve nogle fede motorcykler.
På Facebook oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at Påsketræffet kommer til at påvirke den øvrige trafik. Derfor er det en god ide at orientere sig i tidsplanen, hvis man vil undgå forsinkelser.
Arrangementer åbner klokken 09.00 på Torvet, hvor motorcykler fra nær og fjern kommer.
Klokken 11.00 kører Knallertkortegen fra Maxi Maniacs klubhus på Gammelby Møllevej til parkeringspladsen bag King George i Skolegade.
Knallertruten:
Klubhuset på Gammelby Møllevej 18-Mådevej-Darumvej-Velbækvej-Jernevej-Industrivej-Tjæreborgvej-Krogsgårdsvej-Novrupvej-Kornvangen-Randersvej-Århusvej-Baggesens Alle-Exnersgade-Jernbanegade-Borgergade-Skolegade 17-33, baggården ved King George, hvor knallerter har samlingssted under træffet.
Ruten er otte kilometer lang, og det kommer til at tage cirka 45 minutter, før hele kortegen er ankommet i midtbyen. Tiden afhænger af, hvor mange knallerter, der deltager. Krydsene på ruten vil være lukket, mens kortegen passerer.
I eftermiddag klokken 15.00 kører motorcykelkortegen fra Torvet i Esbjerg eskorteret af Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kortegen slutter ved arrangøren Mc Road Riders klubhus på Ravnsbjergvej.
Motorcykelruten:
Torvet-Skolegade-Strandbygade-ud ad rundkørslen på Frodesgade-Storegade-Jagtvej-Strandby Kirkevej-Spangsbjerg Kirkevej-Parkvej-Tarphagevej-Guldagervej-Ravnsbjergvej 4, som er adressen for arrangøren Mc Road Riders klubhus.
Motorcykelruten er 16 km lang, og det kommer til at tage over en time, før hele kortegen er landet. Tiden afhænger af, hvor mange MC’er, der deltager.
Lyskrydsene bliver lukket under hele kortegen, hvor der ikke er mulighed for at komme igennem.
Politiet opfordrer til, at man kører en bue udenom byen, hvis man ikke har ærinder i det centrale Esbjerg.
I tidsrummet 09.00 til 16.00/16.30 vil der være mere trafikeret i forbindelse med det årlige motorcykeltræf.
Samtidig opfordrer de til, at parkere længere væk fra centrum, da parkeringspladserne hurtigt bliver fyldte.
Hvis du vil undgå at sidde i kø. bør du køre uden om østbyen mellem klokken 11.00 og cirka 12.00, hvor knallertkortegen har kurs mod midtbyen.
“Vær tålmodig. Til påsketræffet mødes mange entusiaster og publikummer. Alle skal både til og fra stedet, og i den forbindelse vil der være øget trafik. Både os i færdselsafdelingen og Hjemmeværnet sørger for at guide trafikanterne i løbet af dagen,” afslutter politiet.


