Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Trafikforsøg er slut: Nu vender parkeringen tilbage

b730d0e9-ffbe-47be-b255-a5da97120a39-w_576_h_2000
Foto: Esbjerg Kommune

Det midlertidige trafikforsøg på Nørrebrogade i Esbjerg er nu slut.

Esbjerg Kommune oplyser, at forsøget officielt afsluttes den 30. juni, og det betyder blandt andet, at bilister igen får mulighed for at parkere på dele af strækningen.

Kommunen gør dog opmærksom på, at parkering fortsat ikke er tilladt overalt på Nørrebrogade.

Derfor opfordres trafikanter til at holde øje med den lokale skiltning.

Evalueringen er i gang

Selvom trafikforsøget er afsluttet, er arbejdet langt fra færdigt.

Esbjerg Kommune er nu gået i gang med at evaluere forsøget, der siden april har undersøgt, om lavere hastighed og ændrede parkeringsforhold kunne skabe bedre forhold for blandt andet cyklister.

Både borgere og trafikanter kan stadig nå at dele deres oplevelser gennem et spørgeskema på kommunens hjemmeside.

Svarene skal sammen med trafikmålinger danne grundlag for den politiske beslutning om, hvordan Nørrebrogade skal se ud i fremtiden.

40 km/t fortsætter foreløbigt

Selvom forsøgsperioden er slut, bliver ikke alle ændringer fjernet med det samme.

Hastighedsgrænsen på 40 kilometer i timen og vejbumpet ved Remisevej bliver foreløbigt på Nørrebrogade, indtil politikerne har taget endelig stilling til, om tiltagene skal gøres permanente.

Det var i april, at Esbjerg Kommune satte trafikforsøget i gang på strækningen mellem Jernbanegade og Strandby Kirkevej. Formålet var at skabe mere trygge forhold for cyklister, fodgængere og bilister på den trafikerede vej.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.