Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Transferbombe: EfB henter tidligere OB-profil

grubbe-gustav-e1781780932317-880x1024
Foto: EfB

Han har spillet Superliga-fodbold for OB, været anfører i RB Leipzigs ungdomsafdeling og repræsenteret Danmark på ungdomslandsholdene.

Nu fortsætter Gustav Grubbe karrieren i Esbjerg, hvor EfB ser den 23-årige midtbanespiller som en vigtig brik i klubbens videre udvikling.

Den 23-årige midtbanespiller kommer til Esbjerg med erfaring fra både Superligaen, ungdomslandsholdene og tysk topfodbold.

Erfaring fra øverste niveau

Selvom Gustav Grubbe fortsat kun er 23 år, har han allerede opbygget en solid erfaring på højt niveau.

Midtbanespilleren står noteret for 51 kampe i Superligaen for OB og var i den seneste sæson involveret i 29 kampe for fynboerne, der sikrede sig oprykning til den bedste række.

Derudover har han repræsenteret samtlige danske ungdomslandshold.

Inden gennembruddet i dansk fodbold var Gustav Grubbe en del af den tyske storklub RB Leipzig.

Her var han blandt andet anfører for klubbens U19-hold og fik erfaring fra UEFA Youth League.

Nu fortsætter karrieren i Esbjerg, hvor sportschef Sebastian Brydegaard længe har haft et godt øje til den alsidige midtbanespiller.

Har været på radaren længe

“Gustav Grubbe er en hårdtarbejdende og ærlig midtbanespiller, som står for mange af de dyder, vi sætter stor pris på i Esbjerg. Han kommer med en god mentalitet, et stærkt mindset og en professionel tilgang, hvor han leverer varen på træningsbanen hver eneste dag,” siger Sebastian Brydegaard.

Sportschefen fortæller samtidig, at dialogen med spilleren har stået på gennem længere tid.

“Han er en spiller, vi har haft en længerevarende dialog med, og derfor er vi også rigtig glade for, at vi nu er mål og har fået aftalen på plads. Vi ser Gustav som en spiller, der både kan bidrage til vores kultur og vores sportslige miljø, og som samtidig har et spændende udviklingspotentiale.”

For Gustav Grubbe selv handler skiftet til Esbjerg både om nye muligheder og nye ambitioner.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at spille for EfB. Det er en stor klub med et spændende projekt, og jeg har fået et rigtig godt indtryk af både klubben og de mennesker, jeg har talt med.”

Midtbanespilleren lægger ikke skjul på, at han ser opholdet i Esbjerg som et vigtigt næste skridt i karrieren.

“For mig handler det også om en ny start, og jeg brænder for at komme i gang, vise mig frem og bidrage til holdet. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og trænere, og jeg kommer med en klar ambition om at være med til at spille EfB tilbage i Superligaen.”

Klar til første træning

Gustav Grubbe tiltræder med det samme og får sin første træningsdag på Gl. Vardevej mandag 22. juni, når EfB-truppen samles igen efter sommerpausen.

Den 23-årige midtbanespiller har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2030.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.