Trist melding fra EfB: Tidligere spiller er død kun 27 år gammel
EfB har tirsdag delt en trist melding på klubbens Facebook-side.
Den tidligere forsvarsspiller Ben Aziz Zagre er død i en alder af blot 27 år.
Ben Aziz Zagre kom til EfB i 2018, hvor han nåede at spille fem førsteholdskampe for klubben.
I opslaget sender EfB sine tanker til de efterladte.
“Det er med stor sorg, at vi er blevet gjort bekendt med, at vores tidligere forsvarsspiller Ben Aziz Zagre i en alder af blot 27 år ikke er iblandt os længere,” skriver EfB.
Klubben afslutter opslaget med ordene:
“Æret være Ben Aziz Zagre’s minde.”