Trods tidligere succes: Esbjergs største oktoberfest aflyses
Tyrolermusik, lederhosen og kolde øl er vigtige ingredienser til en ægte oktoberfest.
Det skulle de også have været til et af Esbjergs største event, der skulle være afholdt i Blue Water Dokken fredag den 8. november 2024.
Esbjergs mest populære oktoberfest, som gennem årene har været en at de hele store begivenheder i byen og tiltrukket festglade deltagere fra hele området, bliver desværre aflyst i år.
Sport & Event Park Esbjerg, som står bag eventet, har meddelt, at manglende tilslutning er hovedårsagen til beslutningen trods tidligere års store succes, og det har gjort det økonomisk uholdbart at gennemføre festen i 2024.
Oktoberfesten har ellers været et af byens helt store festlige højdepunkter med livemusik, bayersk tema og en atmosfære, der mindede om det traditionelle tyske Oktoberfest.
Med denne aflysning, må esbjergenserne se tiden an, om Sport & Event Park Esbjerg vil se på muligheden for at bringe festen tilbage i fremtiden, hvis interessen stiger igen hos esbjergenserne igen.