Troels Lund afslører: Derfor blev Stephanie Lose ikke formand
Venstres formand kunne have heddet noget andet, da partiet stod midt i sit ledelsesskifte i 2023.
Det fortæller formand Troels Lund Poulsen nu åbent om. Ifølge ham var det et reelt scenarie, som aldrig blev aktuelt, fordi ambitionen ikke var der.
Det fremgår af bogen Vind eller forsvind – kampen om Venstre, skrevet af politisk kommentator Søs Marie Serup, som udkommer torsdag.
Kunne have fået posten
I bogen slår Troels Lund Poulsen fast, at Stephanie Lose uden tvivl kunne være blevet Venstres formand i 2023, hvis hun havde ønsket det.
Men det gjorde hun ikke.
Ifølge formanden sagde hun meget klart fra, da partiet stod i situationen efter Jakob Ellemann-Jensens sygemelding og senere exit fra dansk politik.
I stedet blev Troels Lund Poulsen valgt som formand, mens Stephanie Lose trådte ind i landspolitik som næstformand og senere økonomiminister.
Esbjerg-forankret Venstre-profil
Stephanie Lose er 43 år og har i mange år været en markant Venstre-profil med stærk lokal forankring. Hun er opvokset i Løgumkloster og har boet i Esbjerg siden 2001.
I dag bor hun med sin familie i Østerbyen, hvor hun har haft sin base i næsten to årtier.
Hun er gift med Jakob Lose, som er tidligere byrådsmedlem og udvalgsformand i Esbjerg Kommune, og sammen har de to døtre.
Før hun blev hentet til landspolitik i 2023, var hun formand for Region Syddanmark og kendt som en stærk stemmesluger ved valg.
Ro efter år med uro
Ifølge bogen beskrives samarbejdet mellem Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose som en afgørende årsag til, at Venstre i dag fremstår mere samlet efter en årrække præget af interne magtkampe og uenigheder i partitoppen.
Partiet har dog fortsat haft vanskeligt ved at vende vælgerudviklingen.
Ved det seneste kommunal- og regionalvalg gik Venstre tilbage for fjerde gang i træk.
Til gengæld blev partiet landets største borgmesterparti og sikrede sig tre ud af fire regionsformandsposter.
Formandskab i fremtiden
I bogen lægger Troels Lund Poulsen ikke skjul på, at han godt kan se Stephanie Lose som en fremtidig formand for Venstre.
Næstformanden selv holder dog fokus på det nuværende samarbejde og understreger, at de valg, der træffes, skal være dem, der samlet set er bedst for Venstre, både nu og på længere sigt.
Dermed efterlader bogen et tydeligt billede af, at formandskabsspørgsmålet i Venstre ikke er lukket, og at Esbjerg fortsat spiller en central rolle i partiets øverste lag.