Tulipanfest i Ribe: Fire dage med fest, musik og fællesskab i pinsen
Når pinsen rammer lige om lidt, er det tid til Tuli i Ribe, byens helt store sommerfest, hvor hele Ribe fester med.
Fra fredag til mandag summer byen ekstra af liv med musik, tivoli og glade mennesker overalt, og både lokale og gæster samles til fire dage fyldt med oplevelser.
Læs også: Danni fik Kongen til Ribe: Mød ildsjælen bag byens største løbefest Tuli starter fredag med den populære Tulibierfest, hvor Hovedengen bliver fyldt med mennesker i tyrolertøj, og stemningen er helt i top.
Det store telt på pladsen danner rammen om den kæmpe Tulibierfest med garanti for masser af fællessang, kolde øl og et hav af glade ansigter, her er der også garanti for god energi og sjove øjeblikke.

Hele Ribe fester med
Hele Ribe er i feststemning, og gaderne er fyldt med mennesker.
Byens butikker holder åbent, og der er musik, aktiviteter og hyggelig stemning overalt, fra Hotel Dagmar og Stenbohus i Navergården til Café Valde og de mange andre steder, hvor du kan nyde alt fra livemusik til fællessang og god mad i byens restauranter og caféer.
På tivolipladsen er der masser af aktiviteter i løbet af Tulipanfesten. Som altid er damefrokosten udsolgt, og for første gang, er herrefrokosten også udsolgt i år, med omkring 300 deltagere.
Lørdag byder på livemusik med blandt andet Ankerstjerne og Spar 2. Og i år fejrer Tuli også 10-års jubilæum med DJ-night søndag, hvor man blandt andet kan høre Kato, Anton Westerlin og Kongsted.
Derudover er der også masser af musik og fællessang i Kolonihaven og Roséhaven i løbet af Tulipanfesten.

Tulipanoptog med Kristendom som årets tema
Mandag kulminerer festen med det traditionsrige tulipanoptog gennem Ribes gader, hvor fantasifulde vogne og glade deltagere sætter et farverigt punktum for årets fest.
Årets tema i 2026 er Kristendom, og optoget starter klokken 12.00 fra Føtex’ parkeringsplads.
Herfra går ruten via Rosen Allé, Dagmarsgade, Sønderportsgade, Nygade, Grydergade, Torvet og ned gennem gågaden, inden optoget slutter på festpladsen på Hovedengen i det store telt klokken 13.00.
Tuli finder sted i Ribe fra fredag den 22. maj til mandag den 25. maj 2026.
Så kig forbi Ribe, uanset om du er til musik, dans, optog eller bare vil mærke den særlige Tuli-stemning i Danmarks ældste by.
Vidste du, at du kan finde endnu flere spændende oplevelser i Esbjerg og omegn i vores smarte event-kalender? Find den her