Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udsolgt festival: De sidste artister er på plads

1-Vesterland-Emil-Noergaard-1024x683
Fanø Vesterland. Foto: Emil Nørgaard

Billetterne er for længst revet væk, forventningerne vokser, og om få måneder bliver Fanø igen fyldt med tusindvis af festivalgæster.

Nu er de sidste brikker faldet på plads, når det gælder årets musikprogram til Vesterland.

Festivalen har netop offentliggjort de to sidste navne på plakaten. August Høyen og Halberg fuldender dermed programmet, som i alt tæller 35 artister og byder på alt fra store danske stjerner til internationale navne.

De sidste navne er på plads

Med offentliggørelsen af August Høyen og Halberg er musikprogrammet nu komplet.

Festivalgæsterne kan blandt andet se frem til koncerter med Christopher, Medina, Blæst, TV-2, Kellermensch, Alex Vargas, Sort Sol, Hans Philip, Sivas, Alberte Winding, Sys Bjerre og en lang række andre artister.

Hos Vesterland glæder direktør Jesper Møller sig over, at programmet nu er på plads.

“Med August Høyens vidunderlige musik- og tekstunivers og Halbergs udødelige klassikere fuldender vi musikprogrammet til Vesterland 2026. Jeg har sagt det før, men vi er møghamrende stolte og taknemmelige over, at vi kan tiltrække så mange fantastiske artister fra både ind- og udland til vores festival herude på vores lille Vadehavsø.”

Han fremhæver samtidig, at opbakningen fra publikum er noget helt særligt.

“Vi skal huske, at før musikken er på plads og programmet er færdigt, så har gæsterne sagt ja tak til endnu et år med Vesterland på Fanø. Det er sgu lykkeligt.”

Et program med plads til det hele

Selv om årets program nu er færdigt, er Jesper Møller godt klar over, at musiksmag er forskellig.

“Vi glæder os over det program, vi er lykkes med at sætte sammen i 2026. Samtidig er vi også klar over, at vi ikke kan gøre alle glade med musikprogrammet. Nogle ønsker mere rock, andre vil have mere pop og nogle drømmer om mere af noget helt tredje. Sådan vil det altid være.”

Han fortæller, at ambitionen har været at skabe et bredt program, hvor der både er plads til de velkendte navne og til de kunstnere, publikum måske endnu ikke har stiftet bekendtskab med.

“Med Vesterland forsøger vi at skabe et musikprogram med en bred midte, hvor vi kommer godt rundt i hjørnerne af de forskellige musikgenrer, men også med plads til nogle musikalske overraskelser fra artister, som måske ikke så mange kender til på forhånd.”

Nu venter næste afsløring

Selv om musikprogrammet nu er på plads, er der stadig noget at glæde sig til for de mange festivalgæster.

Allerede torsdag i denne uge offentliggør Vesterland årets spilleplan, så billetindehaverne kan begynde at planlægge, hvilke koncerter de skal opleve, når festivalen løber af stablen på Fanø.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.