Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Uge Sex 2025: Unge føler pres for at passe ind i skønhedsidealer

Af Ole Joern
Uge sex skal i år handle om kropskontrol, understreger Generalsekretær Majbrit Berlau, for Sex og Samfund. Foto: pressefoto
Uge sex skal i år handle om kropskontrol, understreger Generalsekretær Majbrit Berlau, for Sex og Samfund. Foto: pressefoto

I denne uge afholdes den årlige kampagne Uge Sex, hvor Sex & Samfund sætter fokus på unges trivsel, seksualitet og relationer. I 2025 er temaet krop og udseende, og en ny rapport afslører, at mange unge oplever et stort pres for at leve op til bestemte kropsidealer.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af unge mellem 15 og 18 år mener, at udseendet har stor betydning for at blive accepteret i skolen, og at dette pres påvirker deres trivsel og sociale liv.

For mange unge handler skolefællesskabet ikke kun om faglige præstationer og gode venskaber – deres udseende spiller en afgørende rolle i, om de føler sig inkluderet.

Rapporten viser, at normer for krop og udseende bliver skabt og opretholdt gennem sociale interaktioner, fx kommentarer, jokes og forventninger til påklædning.

Konsekvensen er, at mange unge er ekstremt bevidste om, hvordan de ser ud, og at de risikerer at blive ekskluderet, hvis de ikke lever op til idealerne. Hver tredje unge har oplevet, at nogen i skolen er blevet holdt udenfor på grund af deres krop eller udseende, og to ud af tre oplever, at der bliver talt negativt om andres kroppe i skolen.

Piger rammes hårdest

Selvom både drenge og piger oplever pres, viser undersøgelsen, at piger er markant mere påvirkede. 28 % af pigerne er utilfredse med deres krop, sammenlignet med 11 % af drengene, og en tredjedel af pigerne føler et direkte socialt pres for at være tynde.

Sociale medier forstærker problemet, hvor idealiserede billeder af kendte og influencere får mange piger til at føle, at de ikke er gode nok. Ifølge undersøgelsen oplever 23 % af pigerne, at kendte mennesker påvirker deres syn på deres egen krop, mens tallet for drenge er langt lavere.

Usikkerhed begrænser hverdagen

For mange unge får de negative tanker om kroppen konkrete konsekvenser. To ud af tre piger og en tredjedel af drengene har undgået mindst én social aktivitet i det seneste halve år på grund af kropsusikkerhed.

De mest undgåede aktiviteter er fællesbad, strandture og at tage billeder med venner.

Sex & Samfunds generalsekretær, Majbrit Berlau, understreger vigtigheden af at sætte fokus på emnet: “Vi glæder os over, at undervisere i hele Danmark har tilmeldt sig årets Uge Sex, så flere børn og unge kommer til at tale om kropskontrol i seksualundervisningen. Derudover er det vigtigt, at de voksne omkring børn og unge får viden om, hvordan krop og udseende påvirker trivsel og fællesskaber, så de kan handle kvalificeret og støtte dem til at se en værdi i sig og andre – uanset hvordan man ser ud,” siger hun.

Behov for forandring

Sex & Samfund opfordrer skolerne til at tage ansvar for at skabe mere inkluderende fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne – uanset hvordan de ser ud.

Det kræver, at både lærere, forældre og unge selv bliver bevidste om de usynlige normer, der præger hverdagen, og hvordan vi taler om krop og udseende.

For hvis der er én ting, rapporten tydeligt viser, så er det, at unge ikke kun lærer i klasselokalet – de spejler sig også i hinanden. Og hvis de skal trives, har de brug for at vide, at de er gode nok, præcis som de er.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien