Ugens tip: Forkæl din hund i sommervarmen med lidt ekstra lækkert

Hver mandag får du Ugens tip skrevet af redaktionen.
Ugens tip samler alt det, vi godt kan lide.
Det kan være noget nyt, der er dukket op, en lækker café, et helt særligt sted i byen, en sjov aktivitet for børn eller voksne, eller et betagende besøg på et museum. Kort sagt – noget, der har imponeret os udover det sædvanlige.
Så her får du serveret de bedste insider-tips til alt det bedste i og omkring Esbjerg.

Noget ekstra lækkert til din hund i varmen
I denne uge går tippet ud til vores firbenede venner.
Det kan være varmt for vores kæledyr i sommermånederne. Det er derfor vigtigt, at vi sørger for skygge og rigeligt med væske. Udover det så kan det være lækkert for din hund at afkøle sig let på en varm sommerdag.
Vi er tossede med vores kæledyr, og vi har fundet de her lækre DOGIS fra Hjemis, som du kan bestille hjem til din aller bedste ven.
Isene kommer med tre i en pakke til 80 kroner, med laks, kylling og lever.
Du serverer isen direkte fra bægeret, og vi må altså bare sige, at alle smagene er testet og godkendt af vores bedste venner Banjo og Coda.

