Ugens tip: Ny sørøverlegeplads i Esbjerg
Hver mandag får du Ugens tip skrevet af redaktionen.
Ugens tip samler alt det, vi godt kan lide.
Det kan være noget nyt, der er dukket op, en lækker café, et helt særligt sted i byen, en sjov aktivitet for børn eller voksne eller et betagende besøg på et museum.
Så her får du serveret de bedste tips til alt det bedste i og omkring Esbjerg.
Ny legeplads er åbnet
I denne uge zoomer vi ind på en ny legeplads der er kommet til byen, eller nærmere en nyrenovering af legepladsen Søstjernen i Sædding-Fovrfeld.
I Esbjerg har vi virkelig mange skønne legepladser både de helt store og de mindre, men nu er der kommet en helt ny.
Selvom kalenderen siger december og temperaturen er i den lave ende, så er det stadig dejligt, at komme ud i den friske luft og få sig rørt.
Så hvis I er på udkig efter et nyt sted, hvor børnene kan fyre en masse krudt og måske i juledagene, så kunne turen gå til Fovrfeld bypark.
Her er der nemlig kommet en helt ny legeplads, hvor det bare er om at slippe fantasien løs, hvor man hopper ombord på det store flotte sørøverskib, eller det mindre skib.
Derudover er der et madpakkehus, som er overdækket og der er også borde og bænke, hvor man kan sidde og nyde sin medbragte madpakke.
Udover skibene er der også et edderkoppespind, hvor børnene kan klatre i og der er også mulighed for en gyngetur eller en rutsjetur.
Hvad: Ny legeplads i Fovrfeld bypark
Hvor: Søstjernen 36 A, Forvfeld