Ugens iskolde tip: Årets Suset-øl skal kåres og du skal med på bryghus
Hver mandag får du Ugens tip skrevet af redaktionen.
Ugens tip samler alt det, vi godt kan lide.
Det kan være alt fra spændende cafébesøg, et helt særligt spot i byen, sjove aktiviteter for børn eller et betagende besøg på et museum, kort sagt – noget der har imponeret os, udover det sædvanlige.
Så her får du serveret de bedste insider-tips til alt det bedste i og omkring Esbjerg.
Husk at afgiv din stemme
I denne uge, smider vi altså et iskoldt tip til alle jer, der der vilde med øl i lange baner og efter EU-valget i går søndag, er vi jo allerede i “stemmetræning”.
Redaktionen har samlet det stærkeste smagningshold og har været forbi Esbjerg Bryghus og smage på de tre forskellige øl i hanerne, der hver især er med i afstemningen om at blive kåret til Suset øl.
Her er der tale om øllet i hane 2, 3 og 4 og så kan du endda få dem alle tre serveret på et ølbræt og for at få fyldt det sidste hul i brættet, er de så søde, at servere et glas med vand også.
Mega smart, hvis du spørger os, for på den her måde, kan du få smagt alle tre slags øl, medbestemmelse og du vil stadig kunne køre efterfølgende.
For 90 kr. kan du altså få medbestemmelse i hvilken øl der skal blive Susets officielle øl og så er det også bare nogle unikke lokaler og gårdhave de har, det er lige med at finde ud af, hvor man helst vil sidde.
Hvilken øl skal serveres til Suset?
Som vi skrev om tidligere på ugen, så er Esbjerg Bryghus og Suset Festival nemlig gået sammen om at lave en officiel Suset Øl, og hvis du ikke fik artiklen læst, så kan du lige gøre det her
Nuvel – tilbage til øllene i hanerne på Bryghuset.
Vi kan mildeste talt ikke få armene ned – Der er tre forskellige slags, NeIPA, Hvede og Westcoast Pilsner, og de smager alle sammen virkelig godt. Der er virkelig noget for enhver smag, og det er altså virkelig svært at vælge – vi siger det bare.
Ideen om at vi selv kan være med til at bestemme en Suset øl er genial – øl og medbestemmelse er to vigtige ting, der fungerer super godt.
Vinderbryggen fra Esbjerg Bryghus bliver afsløret omkring åbningen af festivalen, og du kan smage øllene hele juni måned og stemme – så vi håber, at I lige som os, er vilde med ideen.
MigogEsbjerg har gjort det hårde arbejde og stemt på den, der er vores favorit.
Så er det din tur – afsted med dig, så du kan nyde den øl du bedst kan lide sammen med dine venner på festivalen.