Uheldig timing: MitID er nede
Mange danskere er lige nu i kø for at komme ind og tjekke deres årsopgørelse hos SKAT, der traditonen tro er blevet åbnet lidt før tid.
Læs også:
Skat melder ud: Årsopgørelsen er åben
Men for at logge ind i systemet skal man bruge MitID, og det kan man ikke lige nu.
MitID er lørdag morgen nede.
Det bekræfter Digitaliseringsstyrelsen overfor TV 2.
Lige nu sidder over 200.000 borgere i kø for at tjekke årsopgørelsen.