Ung mand købte nikotin i Sverige: Havde glemt toldloven
Politiet har haft travlt i og omkring Esbjerg den seneste tid.
Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Lene Scharff fortæller, at politiet har fået en anmeldelse om, at en 16-årig mand fra Bramming havde sammen med sine venner købt 30 nikotinposer i Sverige.
Ifølge Lene Scharff havde manden ikke betalt told. Manden havde også købt en større mængde snus i Sverige, som der heller ikke var betalt told af.
Derfor kan manden se frem til en regning fra det danske toldvæsen, og politiet gør opmærksom på, at man skal være opmærksom på reglerne, når man køber snus, nikotinposer og lignende fra udlandet.
Store værdier stjålet i garage
Torsdag formiddag fik politiet også en anmeldelse om et indbrud i en garage på en adresse på Holger Drachmanns Alle.
Det er uvist, hvordan gerningspersonerne er kommet ind i garagen, men det er lykkedes at stjæle store værdier.
Ifølge Lene Scharff er der blandt andet stjålet en Koga elcykel, en løvstøvsuger og en benzindrevet græstrimmer.
I alt er der stjålet værdier for næsten 50.000 kroner.
Indbrudet er sket i tidsrummet mellem 27. december og torsdag 9. januar.
Ild på legeplads
For nyligt blev der fundet et kanonslag på Bryndum Skole i Tarp.
Torsdag eftermiddag var der igen ulovlige aktiviteter på legepladsen ved skolen.
Her havde nogen sat ild til en spritflaske og nogle løse brædder på en bænk.
Politiet oplyser, at en ung dreng så, gerningsmændene, og han kunne give politiet navnene på gerningsmændene.
Politiet undersøger sagen nærmere, og om den har forbindelse til kanonslaget.