Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unge filmskabere søges: Gratis filmworkshop i Esbjerg

filmworkshop-2-1024x683
Foto: Platformen

Drømmer du om at lave film, prøve kræfter med kameraet eller bare være en del af et kreativt fællesskab?

Nu er der en unik mulighed for unge mellem 15 og 25 år i Esbjerg, når Platformen inviterer til gratis, hands-on filmworkshop torsdag den 7. maj fra klokken 15.30 til 17.30.

Her kan du, uanset erfaring, lære at lave film, arbejde med manuskript og kamera og komme helt tæt på den kommende kortfilm KOLIBRI, som bliver udgangspunkt for workshoppen.

Hvordan fortolker man egentlig en scene fra filmens manuskript? Det kan være meget forskelligt fra person til person, og derfor sætter de også fokus på netop det. Deltagerne skal selv prøve at filme scener med forskellige benspænd for at se, hvordan de fortolkes.

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og skabe noget fedt sammen med holdet.

Tredje kortfilm i rækken

Skaberne bag kortfilmen KOLIBRI er Lasse Gottlieb og Kristoffer Ulbæk, der også står bag kortfilmene “Under Overfladen” og “Feed the Dog”.

Den nye kortfilm kommer til at omhandle et opgør med den sociale arv.

KOLIBRI bliver en intens og gribende coming-of-age-fortælling, der handler om den 12-årige Kaia, som er opdraget af sin voldelige far i skovens vildskab, hvor hendes verden er defineret af jagtens disciplin og farens brutale verdenssyn.

Kaia ser op til sin far som en helt, men da hun møder den fremmede August, begynder hendes syn på sin far at ændre sig.

Filmen undersøger, hvordan social arv præger os, og om man selv kan finde lyset i mørket.

Da virkeligheden krakelerer, tvinges Kaia ud i et voldsomt opgør, skriver de i deres projektbeskrivelse.

Kreativt springbræt til filmbranchen

Workshoppen er ikke bare en enkelt dag, men kan være et springbræt til at blive en del af filmholdet bag KOLIBRI, der optages i Esbjerg fra den 19. til 27. juni.

Her får du mulighed for at prøve kræfter med alt fra skuespil og manuskript til teknik, klipning og makeup, og du får erfaring med rigtigt filmudstyr og professionelle faciliteter gennem Esbjerg Filmværksted.

Når filmen er færdig, får alle deltagere mulighed for at se deres arbejde på det store lærred til en forpremiere i samarbejde med Esbjerg Filmværksted og Platformen.

Hvis filmbranchen har vakt din interesse gennem projektet, vil du fremover kunne bruge Esbjerg Filmværksted som din faste base til at lave film med professionelt udstyr og de rigtige faciliteter.

Der er altså en unik mulighed i Esbjerg, hvis du går med en drøm om at komme indenfor i filmbranchen.

Du kan læse mere om filmworkshoppen på Platformen, og tilmelding skal ske til Platformen senest tirsdag den 5. maj. Der er begrænsede pladser, så det er efter først til mølle.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.