Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unge indtager Festugen: Esbjerg Kommune kommer med vigtig opfordring til forældre

IMG_2523-scaled
Billedet er fra Esbjerg Festuge 2024. Foto: Camilla Thorenfeldt

Esbjerg Festuge nærmer sig, og flere af de store koncertaftener ventes at tiltrække mange unge gæster.

Derfor fortsætter festugen det tætte samarbejde med SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene, så festugen bliver en tryg og god oplevelse for alle.

For selv om langt de fleste unge deltager i festugens koncerter med godt humør og styr på aftalerne, kan der også opstå situationer, hvor unge bevæger sig rundt uden voksne i nærheden eller uden klare aftaler hjemmefra.

Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Det kan være svært at håndtere, især når mange mennesker er samlet, og stemningen er høj.

Forældrene gør en kæmpe forskel

Esbjerg Festuge bygger derfor videre på det samarbejde, der blev sat i gang ved sidste års festuge.

Her er målet at skabe trygge rammer for de unge, samtidig med at de kan få en sjov oplevelse sammen med deres venner.

”Festugen er hele byens fest, og vi er vilde med den energi og glæde, de unge bringer med sig. Men det er vigtigt, at vi står sammen om at gøre festugen til en tryg oplevelse for alle. Der gør forældrene bare en kæmpe forskel, så vi håber, at de vil bære ansvaret sammen med os og hjælpe med at guide de unge godt igennem festugen,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.

Mange unge får tidligt lov til alkohol

Esbjerg Kommunes nyeste Ungeprofil for 2025/2026 viser, at antallet af unge, der får lov til at drikke alkohol, stiger markant fra 7. til 8. klasse.

I 7. klasse må syv procent af de unge drikke alkohol med forældrenes tilladelse. I 8. klasse er tallet steget til 48 procent.

På landsplan er tallene henholdsvis otte og 31 procent.

Derfor er der ifølge SSP brug for tydelige voksne omkring de unge.

“I Esbjerg Kommune er mange unge tidligere på banen med alkohol end andre steder i landet, og den adfærd kan vi som forældre og voksne omkring dem være med til at påvirke. Ikke fordi vi nødvendigvis skal sætte ind med forbud, men det er vigtigt at være opsøgende og tæt på de unge, når de tager deres første skridt ud i ungdomslivet med fester og alkohol,” siger Lars Malmkvist, SSP-konsulent i Esbjerg Kommune.

Vær tæt på de unge

Under festugen vil politi, SSP og Natteravnene være synlige i bybilledet. Det gælder især på de koncertaftener, hvor musiknavnene forventes at tiltrække mange unge.

Samtidig lyder opfordringen til forældrene, at de ikke kun afleverer og henter, men også holder sig i nærheden, så de unge kan få hjælp, hvis der opstår behov for det.

”De fleste unge opfører sig eksemplarisk, og vi er glade for at se, at flere forældre år for år opholder sig i nærheden og kan hjælpe, hvis de unge får brug for dem. Når forældrene er fysisk til stede eller i hvert fald let tilgængelige, bliver det nemmere for de unge at holde fast i de gode valg. Klare aftaler og tæt kontakt skaber tryghed, så festen bliver en god oplevelse,” siger Jan Vad fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Fem gode råd til forældre

Esbjerg Festuge, SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene opfordrer forældre til at følge fem gode råd under festugen.

Tag ansvar
Du er den voksne. Hav klare aftaler med dit barn og hjælp til med, at de unge har det sjovt på en sikker måde.

Tal sammen
Tal med forældrene til de andre unge, som dit barn tager til festuge med. Du ved: ”Alle de andre må…”

Tænk over drikkevarerne
Må dit barn drikke alkohol i forbindelse med festugen, så aftal, hvor meget. Når der er en aftale, vil de fleste forsøge at holde den.

Vær i nærheden
I stedet for blot at hente og bringe, så tag med og find en siddeplads omkring Torvet. Så kan du også tale med om oplevelsen bagefter.

Ingen glas, tak
Brug de opstillede affaldsstationer og hjælp med at holde Torvet og de tilstødende områder fri for knust glas.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.