Unge mænd kørte galt på motorcykel: Politiet søger vidner
Omkring klokken 18.30 mandag blev politiet kaldt til en færdselsulykke på havnen i Esbjerg.
Det fortæller politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Hillerup.
På H.E. Bluhmesvej ud for nummer 79 var to motorcyklister kørt galt.
Begge motorcyklister er 20-årige mænd, og de mistede begge herredømmet over motorcyklerne.
Den ene mand væltede ind i en betonvæg, og den anden væltede ned i asfalten.
Politiet vil gerne tale med vidner til uheldet.
Ifølge Ole Hillerup er det nemlig usædvanligt, at to motorcyklister kører galt samme sted, og derfor er politiet interesseret i, om de har kørt om kap eller lignende.
Politiet kan kontaktes på 114.
Læs også:
Tyve stjal fra kirkegårde: Nu er stor bronzegenstand stjålet