Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unge spillere med store drømme: Derfor valgte de Esbjerg

ester-dahlmann-karoline-kamp-jensen-1024x607
Foto: EfB

De er begge 20 år. Begge nytilkomne til Esbjerg fB’s kvindehold. Og selvom Karoline Kamp Jensen og Ester Dahlmann kommer fra vidt forskellige egne af landet, har de det samme blik rettet mod fremtiden.

Et nyt projekt er i gang på Esbjergs grønsvær, og de vil være med til at løfte det.

To vidt forskellige rødder – ét fælles mål

Karoline kommer fra Muldbjerg ved Spjald. Hun har boet i Ikast under gymnasietiden på Sportstar College og har senest spillet for FC Midtjylland, mens hun arbejdede fuldtid i Familieretshuset i sit sabbatår. Ester er opvokset i Rødding, har spillet det meste af sin ungdom i Kolding og blev student fra HHX tidligere i år.

“Jeg har boet hjemme det seneste år og arbejdet fuldtid, mens jeg spillede i Midtjylland,” fortæller Karoline, der nu pendler til Esbjerg fra sin hjemby.

Ester pendler fra Fredericia og fortæller, at overvejelser om at flytte først giver mening, hvis klubben en dag går fuldtid.

“Det er i øjeblikket tre træninger om ugen, så det kan godt hænge sammen med at pendle. Men hvis setuppet bliver endnu større, kunne jeg godt se mig selv flytte,” siger hun.

“Det her projekt trak os til Esbjerg”

Begge spillere havde andre muligheder på hånden, men valgte alligevel Esbjerg fB – på grund af timingen og den rolle, klubben giver dem i opbygningen af noget nyt.

“Jeg kom fra en klub, hvor jeg ikke fik særlig meget spilletid. Projektet i Esbjerg lød virkelig spændende, og jeg kunne mærke, at de ville noget med kvindefodbolden,” siger Karoline.

Ester nikker genkendende.

“Det er tiltrækkende at være med til at starte noget op. Samtalerne med staben og folk omkring holdet har gjort det tydeligt, at de mener det seriøst,” siger hun.

Drømmen om fuldtid og livet ved siden af

De to spillere deler også en realistisk tilgang til drømmen om at kunne leve af fodbolden.

De håber, det bliver muligt, men er samtidig bevidste om, at kvindefodbolden stadig har et stykke vej igen.

“Jeg tror bare gerne, jeg vil se, hvor langt jeg kan komme. Det skal være sjovt, og noget jeg har lyst til at bruge min tid på,” siger Karoline.

Ester drømmer lidt længere:

“Man gad da godt på et tidspunkt kunne leve af det. Det ville være fedt, hvis det kunne blive et fuldtidsjob, som samtidig er noget, man virkelig er glad for.”

Pendlerliv og potentiale

Begge spillere bruger mere end en time hver vej for at komme til træning i Esbjerg. Alligevel er energien og motivationen høj.

“Jeg pendler fra Fredericia, det tager omkring en time,” siger Ester.

“Jeg har 1 time og 10 minutter fra Muldbjerg. Og når vi træner tre gange om ugen, synes jeg, det går fint,” siger Karoline.

De har endnu ikke spillet deres første kamp i blåt og hvidt, men forventningerne er klare: De vil være med til at rykke holdet frem.

“Jeg håber da, vi kan tage det første step og komme i kvalifikationen efter jul,” siger Ester.

“Det hele er stadig nyt, men jeg synes ikke, det er en umulig opgave,” supplerer Karoline.

Fremtiden for kvindefodbold – og deres egne

Der er enighed om, at kvindefodbold har udviklet sig – men stadig mangler den sidste del, hvis spillerne skal kunne gøre det til en levevej.

“Det er ærgerligt, når man ser på, hvad mændene får. Men det giver os også mulighed for at finde ud af, hvad man vil bagefter,” siger Karoline.

Ester peger på manglen på tilskuere og interesse som en udfordring:

“Der bliver ikke tjent de samme penge, og det hænger jo sammen med, at der ikke er lige så mange, der møder op. Men jeg håber, interessen vokser.”

Indtil videre har begge valgt et sabbatår, men med tankerne åbne for uddannelse ved siden af fodbolden.

“Jeg skal nok læse videre på et tidspunkt, men lige nu tager jeg tingene, som de kommer,” siger Karoline.

“Det er nok også derfor, mange kvindelige spillere læser ved siden af – fordi man ikke kan leve af det, og man har brug for noget at falde tilbage på,” afslutter Ester.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.