Unik mulighed: Vikingekrigere samles i Ribe
Der er ingen tvivl om, at mange er fascinerede af vikingetiden, og hvis der er et godt sted at opleve vikingetiden, som den var engang, så skal man helt sikkert lægge vejen forbi vikingernes by Ripa på Ribe VikingeCenter.
På intet mindre end 12 hektar er der skabt et oplevelsescenter, der rekonstruerer og iscenesætter vikingetidens Ribe.
Fra mandag den 27. juli til søndag den 2. august, fra klokken 10.00 til 16.30 alle dage, sker der dog lidt mere end sædvanligt.
Oplev vikingekrigere
Er du vild med vikinger, kampteknik og historiske oplevelser, så er Ribe VikingeCenter et must i den uge.
Her kan man nemlig møde vikingekrigere fra både ind- og udland, der har slået lejr i Ripa og viser vikingetidens våben og kampudstyr frem.
Børnene kan komme til krigertræning på ringborgen, og hele familien kan opleve stemningen, når krigerne brøler til kamp.
Derudover er der som altid flere forskellige aktiviteter rundt i Ripa.
Her kan man prøve bueskydning, lege vikingelege, møntslagning, snitte i træ og se det spektakulære falkonershow. Nogle af aktiviteterne kræver dog ekstra betaling.
Men uanset hvad, så venter der i hvert fald nogle dage på Ribe VikingeCenter med sjove og lærerige oplevelser for både store og små, hvor man kommer helt tæt på vikingernes verden.
Hvad: Vikingekrigere
Hvor: Ribe VikingeCenter
Hvornår: 27. juli til 2. august 2026, klokken 10.00 til 16.30