Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Usikker fremtid i Esbjerg: Verdensstjerne overvejer næste skridt

Arkivfoto: Team Esbjerg
Arkivfoto: Team Esbjerg

Hun er en af de største profiler i Team Esbjerg.

Og selv om kontrakten løber til 2027, er fremtiden allerede begyndt at fylde.

Det fortæller hun til TV 2 Sport.

Mange overvejelser om fremtiden

Den norske stjerne lægger ikke skjul på, at der ligger en større proces foran hende.

“Der er mange overvejelser. Jeg har hele tiden været optaget af at skulle gøre det, som er rigtigt for mig. Og at skulle finde ud af det kræver lidt tid og mange overvejelser, for at jeg er sikker på, at jeg tager det rigtige valg,” siger hun til TV 2 Sport.

Hun understreger samtidig, at hun ikke føler sig presset til at træffe en hurtig beslutning.

“Jeg vil ikke blive presset til at tage et tidligt valg. Det er lidt, hvordan følelsen er, når jeg føler mig klar til at tage et valg.”

Esbjerg stadig en mulighed

Et skifte væk er ikke givet.

Tværtimod peger hun på, at hun fortsat kan finde de udfordringer, hun søger, i Esbjerg.

“Man skal også være sikker på, at man får de udfordringer, som man gerne vil have. Men det kan jeg også få i Esbjerg,” siger hun til TV 2.

Siden hun kom til klubben i 2021, har hun udviklet sig både som spiller og leder.

“Jeg vil også have det godt, og samtidig vil jeg også få udfordret mig selv. Det synes jeg også, at jeg har gjort her i Esbjerg på flere måder – som at udvikle mig som en leder.”

På CV’et mangler der stadig én ting i den røde trøje.

Hun har vundet stort set alt i karrieren, men endnu ikke Champions League med Team Esbjerg.

Netop de sportslige ambitioner bliver afgørende for fremtiden.

“Det kræver, at de sportslige forudsætninger er gode nok, for at holdet kan præstere,” siger hun til TV 2.

Fysikken spiller ind

Samtidig spiller kroppen også en rolle i overvejelserne.

Hun peger selv på, at belastningen skal være til at håndtere.

“Jeg har også en ryg, som ikke er den allerbedste, og nu jeg også er blevet lidt ældre, kan jeg ikke trække det største læs i alle kampe,” siger hun til TV 2.

Selv er hun ikke i konkret dialog med andre klubber endnu.

Men processen er i gang bag kulisserne.

Det er hendes agent, der undersøger mulighederne, mens hun selv tager sig tid til at mærke efter.

Hvornår en beslutning falder, er derfor stadig uvist.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.