Værtshuset Lygten lokker alle aldre: Det her er grunden

Den gule bygning midt i Esbjerg er svær at overse.

Men det er først, når man åbner døren og træder ind, at man for alvor forstår, hvad Lygten er. Duften af gammel cigaretrøg hænger diskret i luften, og fra baren lyder en velkendt summen.

Lokalet er ikke stort, men det gør bare hyggen tættere. Her kender gæsterne bartenderen, og hun kender dem.

Lygten er et af de steder, hvor folk kommer hinanden ved. Hvor unge og gamle mødes over dart, musik og et fristed fra hverdagens tempo.

En spontan beslutning

Jill Kristensen havde egentlig ikke regnet med at skulle starte nyt op efter corona. Men da muligheden for at overtage Lygten i Esbjerg bød sig, kunne hun ikke lade være.

“Vi sad derinde og snakkede med de tidligere ejere. Og så begyndte jeg at lave om inde i mit hoved. Så tænkte jeg, at så må vi jo hellere bare købe det, for nu var jeg ligesom i gang,” siger hun med et smil.

Det er tre år siden. I dag er Lygten en blanding af stamgæster, unge med raflebægre og nye ansigter, der lige skal nå et tog fra banegården.

Et sted, hvor folk mødes og ikke bare drikker

For Jill handler det ikke om sprut og støj. Det handler om det fællesskab, et værtshus kan skabe.

“Folk kommer her for at slappe af og hygge sig. Der er ikke noget ævle og kævle. De sidder bare og nyder det. Mange af dem mødes ikke derhjemme, men så mødes de her,” fortæller hun.

Hun ser det som et socialt fristed, hvor generationer blandes.

“De unge gider ikke diskoteker længere. De starter på de brune værtshuse. Her kan de spille dart og rafle. Og så styrer de selv jukeboxen. Det betyder faktisk meget.”

Her er der aldrig ballade

Stemningen er ifølge Jill både livlig og rolig, selv når der er helt fyldt op.

“Selvom der er fuld knald på musikken og 40 mennesker herinde, så er der stille og roligt. Jeg har aldrig haft ballade her. Og skulle der være nogen, der lige skal videre, så får jeg dem ud. Jeg har været i den her branche siden 1977,” siger hun.

Inden hun overtog Lygten, drev hun blandt andet Det Lille Apotek i Varde og har gennem årene haft flere værtshuse. Erfaringen bruger hun i dag til at skabe en afslappet og tryg stemning for både faste og nye gæster.

“Så længe jeg kan trække vejret, bliver jeg ved. Jeg har nogle gode folk, og jeg viser bare flaget en gang imellem.”

De brune værtshuse er på vej tilbage

Jill tror fuldt og fast på, at de brune værtshuse ikke bare overlever, men får en opblomstring.

“Folk gider ikke invitere nogen med hjem til en øl. De vil ud. Og diskotekerne lukker. De unge vil bare noget andet. Så ja, jeg tror på det og håber, flere starter op eller tager over.”

Selv planlægger hun musikarrangementer, når de unge ikke er der, og sørger for at holde priserne nede.

“Jeg har unge drenge, der har lavet en sang om Lygten. Det gør man ikke, hvis man ikke kan lide stedet.”

Midt i byen med nye ansigter hver dag

Lygten ligger centralt, og det kan mærkes. Der er stor udskiftning og mange forbipasserende.

“Folk kommer ind for en hurtig øl, inden de skal med toget, og nogle gange når de det ikke,” griner hun.

I Bramming, hvor hun også har haft værtshus, kendte hun de fleste. Her i Esbjerg er det noget andet, og det nyder hun.

“Det er blandet her. Jeg kan godt lide, at der sker noget. Man får både nyt og gammelt at vide. Det er det, der gør det hyggeligt.”