Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vanvittig stigning i billetsvindel: Politiet advarer festivalgæster

IMG_3874-1-1024x768

Når festivalerne melder udsolgt, står svindlerne klar.

Antallet af danskere, der bliver snydt ved køb af billetter til festivaler, koncerter og andre events, er steget markant de seneste år. Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Flere tusind danskere er hvert år udsat for billetsvindel. Politiet opfordrer til at holde sig til officielle billetsider – især op til sommerens store events.

I 2022 modtog politiet 975 anmeldelser om billetsvindel. I 2023 steg tallet til 1.820, og i 2024 blev der indgivet hele 2.033 anmeldelser.

“Det er særligt her hen over sommeren, at vi får mange anmeldelser fra borgere, der er blevet snydt. Udover det økonomiske tab, står de også med håret i postkassen, fordi de ikke kan deltage i det, de tror, de har købt billet til,” siger Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse, analyse og digital patruljering i NSK’s Nationalt Center for IT-kriminalitet.

Svindlen sker især via sociale medier og handelsplatforme, hvor privatpersoner efterlyser eller tilbyder billetter. Når efterspørgslen er høj, udnytter svindlere situationen og sælger falske billetter.

To ud af tre ofre for billetsvindel er under 30 år, og både mænd og kvinder bliver snydt.

“Vi anbefaler kraftigt, at man kun køber billetter via de officielle udbydere. Mange tilbyder også sikre resale-tjenester, hvor man kan købe og sælge billetter uden risiko,” siger Kresten Munksgaard.

Sådan undgår du billetsvindel

  • Køb kun via officielle salgskanaler – herunder billetudbydernes egne resale-tjenester.
  • Undersøg sælgerens identitet – tjek om navn og profilbillede går igen på Facebook, DBA, MobilePay osv.
  • Undgå offentlige opslag om efterlysning af billetter – det kan lokke svindlere til.
  • Pas på, hvis sælger beder dig overføre penge til en tredjepart – det kan være et tegn på, at de forsøger at skjule sig.
  • Tjek Facebook-profilen grundigt – vær skeptisk, hvis profilen er nyoprettet, har få venner eller mangler profilbillede og oplysninger.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.