Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vanvittig weekend i vente: Så meget sker der i Esbjerg

Af Cecilie Winther Christiansen
Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus
Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus

Det er torsdag, og det betyder selvfølgelig, at vi er klar med en weekendguide til dig.

I denne weekend er det helt vanvittigt, så meget der sker i Esbjerg og omegn. Der er alt lige fra lagerslag, byfest, markedsdag til kæmpe gadefester.

Alle er simpelthen klar på, at den sidste weekend i sommeren skal have fuld gas.

Og så bliver vejret bare lækkert, og det krydrer jo altid ens weekend.

Hjerting Byfest

Byfest-sæsonen er ved at være slut, men her i den sidste weekend i august afholdes Hjerting Byfest med en masse aktiviteter.

Allerede i dag torsdag starter de, hvor man kan nyde en omgang baksklud og pølser på pladsen og hovedteltet åbner klokken 17.00-22.00.

Fredag byder blandt andet på seniorfrokost med en traditionel fiskebuffet, hoppeland, skydetelt, mande”løb”, ladies night og livemusik i hovedteltet.

Lørdag afvikles Hjerting løbet, hoppelandet åbner igen, der er trylleshow, Mormors stue åbner og lørdagens sluttes med fest i hovedteltet om aftenen.

Hvad: Hjerting Byfest

Hvor: Gl. Guldagervej 53, 6710 Esbjerg

Hvornår: Torsdag d. 29. august kl. 17.00-22.00, fredag d. 30. august kl. 12.00-24.00 og lørdag d. 31. august kl. 10.00-01.00

Se hele programmet her.

Markedsdag i Kirkegade

Fredag bliver der lagt op til den helt store markedsdag i en sidegade til gågaden. Kirkegade bliver nemlig forvandlet til et stort marked, hvor næsten alle butikker fra Kirkegade, Skolegade og Borgergade samles for at lave Markedsdag.

Gaden vil blive pyntet op, og der vil være boder med musik, mad og drikke, og de vil gøre alt for, at der bliver en skøn stemning.

Madklubben og Hanzo står klar med lækre gourmet-hotdogs og Banh-mi sandwich.

Du kan også finde en bod med en masse lækre drikkevarer som spritz, sodavand og iskaffe samt øl fra Fanøbryghus øl.

Der er noget for alle aldre, og det bliver uden tvivl en dag fyldt med glæde, smil og masser af gode oplevelser.

Hvad: Markedsdag i Esbjerg

Hvor: Kirkegade

Hvornår: 30. august klokken 10.00 – 18.00

Følgende butikker deltager:
Lift Clinic – Kreativgarn – Roots – Carmen hair – Club B – Milto Living – Marie Lahn – Emsig – Huset Ollie  – Rokz – Gundtoft – Matas – Nobel – Guldsmedien – Skön – Madklubben  – Behandlerhjørnet – Modelbureau Facetoface – Mødrehjælpen

Beat Bash – Festival

Fredag bliver der kæmpe fest i Det Internationale Kvarter, hvor festivalen Beat Bash fyrer op for både en masse fed musik og aktiviteter.

Der vil være madboder, kunstneriske workshops, panna- og basketturneringer og selvfølgelig en masse god musik.

Du kan læse meget mere om Beat Bash og hvem der står bag festivalen her:

Hvad: Beat Bast

Hvor: Storegade 220, 6705 Esbjerg Ø

Hvornår: Fredag d. 30. august kl. 15.00-22.00

Foto: Hjerting Badehotel

Fredagsbar ved Hjerting Badehotel

Fredag afholder Hjerting Badehotel sommerens sidste fredagsbar i Ship Inn, hvor der vil være skøn livemusik af Anette Bojsen.

Anette Bojsen er en lokal sangerinde fra Esbjerg, der spiller nye og gamle hits med en akustisk fortolkning. Så hvis du skal ud langs strandvejen og nyde sensommervejret, så gøres det vidst ikke bedre end med en kold drink og skøn livemusik.

Hvis du ønsker at spise derude efterfølgende, er det nok en god idé, at reservere bord inden.

Hvad: Fredagsbar ved Hjerting Badehotel

Hvor: Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg

Hvornår: Fredag d. 30. august kl. 16.00-18.00

BabyTrold lagersalg. Foto: BabyTrold Facebook

Kæmpe lagersalg med alt til småbørn og babyer

Endnu et lagersalg rammer Esbjerg, og denne gang er det med ALT til småbørn og babyer over to dage.

Det foregår i EFI-hallerne, og der er endda gratis entré og gratis parkering.

Du finder et STORT udvalg af mærker på lagersalget, og der er navne som – TRILLE, Cocoon, NameIT, BabyDan, JOHA, Mamamemo, HUMMEL, Lionelo, ABC-design og mange andre lækre brands.

Det er muligt at gøre en god handel og finde alt fra barnevogne, klapvogne, søskendevogne, tøj, legetøj og udstyr til spotpriser, og du har mulighed for at spare op til 80 procent på udvalgte produkter.

Hvor: EFI-Hallerne, Sportsvej 21, 6705 Esbjerg

Hvornår: D. 31. august og d. 1. september fra klokken 10-15 (begge dage)

Entré: Gratis

Parkering: Gratis

Læs mere: Her

Foto: Ribe Vinfestival

Ribe Vinfestival

Hvert år afholdes der Ribe Vinfestival, og nu er weekenden kommet. Hvis du er vinentusiast eller bare godt kan lide et godt glas vin, så er det altså i Ribe det sker i weekenden.

Byen plejer at summe af liv når Vinfestivalen afholdes, og i år er der 30 vin-udstillere og tre steder med delikatesser.

Sidste år var der 2.500, som deltog i vinfestivalen og med vejrudsigten i weekenden, bliver gaderne helt sikkert også fyldt op igen.

Hvor: Ribe gågade, Overdammen 11, 6760 Ribe

Hvornår: Fredag d. 30. august kl. 15.00-21.00 og lørdag d. 31- august 10.00-16.00

Billetpriser: Fredag 160 kr., lørdag 160 kr. man kan også købe en weekendbillet for 300 kr.

Find billetter her

Foto: Gadefest Tour

Gadefest Tour 2024

Lørdag går det ned på Torvet!

Gadefest Tour 2024 rammer Esbjerg på lørdag, og sidste år blev gaderne helt fyldt.

Artister som TooManyLeftHands, Topgun, Gobs, EEB Laurent, Skøtt, DJ Rask, Mendez og Meyer indtager Esbjerg, og der er garanteret den vildeste fest, når Gadefest Tour kommer til Esbjerg.

Efter der er sat ild i gaden, fortsætter festen i skolegade på Rustik Bar- og Natklub.

Hvad: Gadefest Tour 2024

Hvor: Torvegade, 6700 Esbjerg

Hvornår: Lørdag d. 31. august kl. 15.00-23.00

Læs mere her.

Jyllandsgade vil danne ramme for Gadefesten 2024. Foto: Stalden og Esbjerg Bryghus

Gadefest i Jyllandsgade + Ølfestival

I Jyllandsgade er Stalden Esbjerg og Esbjerg Bryghus gået sammen om at holde Gadefest 2024.

Jyllandsgade bliver pyntet op, og der vil være borde og bænke samt livemusik om aftenen.

Pandekagehuset og Lighthouse Burger kommer begge fra Fanø med deres madboder, så man ikke behøver at sulte til Gadefesten.

Drinks, champagne, cocktails og øl vil du naturligvis også kunne nydes fra baren.

Esbjerg Bryghus kører ølfestival i tidsrummet kl. 14.00-18.00, men det kræver billet.

Hvad: Gadefest 2024 – Stalden Esbjerg og Esbjerg Bryghus

Hvor: Jyllandsgade 17, 6700 Esbjerg

Hvornår: Lørdag d. 31. august kl. 14.00-22.00

Foto: MYRTHUEs jernaldergård i Guldager

Myrthue indvier sin nye jernaldergård

Fredag indvier Myrthue deres nye jernaldergård i deres jernalderlandsby. Skoleelever har siden 1971 besøgt jernalderbyen i Guldager, hvor de har kunne prøve kræfter med at grutte mel, lave brændenældesuppe, ofre til guderne, fælde træer og lukke dyrene på græs.

Fredag klokken 10.00-11.30 er indvielsen af deres nye jernaldergård, så fremover kan skoleelever og dem, der deltager i deres aktiviteter, få glæde af den nye jernaldergård.

Her vil de samles ved langhuset i tusmørket og dermed skabe nogle indtryk af, hvordan det var at leve i Jernalderen. Efterfølgende vil det være muligt at overnatte på deres shelterplads. Det er gratis, men kræver tilmelding.

Hvad: En nat i Jernalderen

Hvor: Jernalderlandsbyen, Guldager Stationsvej 105, 6710 Esbjerg V.

Hvornår: Lørdag d. 7. september kl. 20.00-22.00

Fri entré men kræver tilmelding senest d. 5. september her.

Del artikel

Andre læser også