Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Åh nej – ikke igen: Varsler om “crazy” vejr i de kommende dage

Af Michael Qureshi

Vi har netop overstået en weekend, som både bød på en mini-tornado (tæt på Esbjerg), gigantiske hagl og adskillige dobbelte skybrud.

En ganske forfærdelig weekend vejrmæssigt og så langt fra sommer som overhovedet muligt.

Men det er slet ikke slut endnu.

Både fredag og i den kommende weekend varsler både DMI og TV 2 Vejret vildt vejr.

Det bliver ekstremt vådt, det er helt sikkert.

Helt crazy

Nogle vejrmodeller viser, at der lokalt kan falde op til 100 millimeter regn.

Esbjerg og det sydlige Jylland går ifølge prognoserne heller ikke fri i denne omgang.

“Det er vildt sommervejr, når nogle af modellerne lokalt taler om 100 millimeter regn i weekenden,” siger TV 2 vejrets ankermand Peter Tanev.

Han fortsætter;

“Den ene weekend er det tornadoer og skybrud, og weekenden efter venter en måneds regn — det er jo crazy,” siger Peter Tanev.

Fortsætter hele weekenden

Allerede fredag eftermiddag lader prognoserne de første tordenbyger brygge over den sydlige af landet.

Lørdag kommer selve fronten op, som bliver hængende og bringer langvarig regn over Danmark.

Det er særligt lørdag, at prognoser viser risiko for kraftig regn og skybrud. Det kan give problemer med lokale oversvømmelser, for eksempel akvaplaning.

Det kombinerede lavtryk flytter sig fra øst mod vest henover weekenden, hvor det søndag sender endnu en omgang regnvejr over landet. Her ser det dog ud til, at regnvejret mister pusten en smule.

Weekendens uvejr kan sætte en stopper for flere planlagte udendørsarrangementer, og samlet kan der falde op mod 60 millimeter regn, men lokalt kan der falde mere.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien