Vejen tilbage til livet som ædru: Victor er en vaskeægte succeshistorie i Esbjerg

3. januar 2023 markerede begyndelsen på en ny vej for 31-årig Victor Lausten Falconer.

Den januar-dag sad han nemlig i en bil på vej hjem fra Minnesota-behandling for et ødelæggende alkohol- og stofmisbrug.

Et opslidende misbrug, som har været en del af ham i flere år.

Et misbrug, der havde været med til at ødelægge mere end ham som menneske. Det havde nemlig også ødelagt venskaber, et ægteskab og familierelationer.

Og han vidste, at vejen tilbage til et “normalt” liv og en ny chance på arbejdsmarkedet ville blive lang og udfordrende.

“For mig har det været virkelig vigtigt at stoppe op og reflektere over den rejse, jeg har været på, og det kan være en uvurderlig øvelse.

Det har været nødvendigt at tage et øjeblik og se, hvor langt jeg er kommet siden den dag i januar sidste år, hvor jeg var på vej hjem fra Minnesota-behandling for det ødelæggende alkohol- og stofmisbrug, som har fyldt så meget og været så fatalt, på så mange måder, fortæller Victor, da MigogEsbjerg taler med ham.

Men hans liv har ikke været en nem rejse, og vejen dertil, hvor han står nu, har været præget af svigt, misbrug og manglende selvindsigt.

Når Victor i dag står i køkkenet på Britannia er det med stor sikkerhed og overskud, han kører service og holder overblikket.

Et overskud, han i den grad manglede, da han var dybest i sit misbrug, som var millimeter fra at koste ham livet. Men da han ramte bunden formåede han at finde vejen tilbage til overfladen.

Jeg har altid følt mig forkert og udenfor

For det startede allerede i teenage-årene, hvor Victor følte sig forkert og ikke rigtig kunne se, han hørte til et sted.

Han fandt hurtigt ud af, når han drak alkohol, kunne han ændre den følelse.

Pludselig fandt han det sted, hvor han hørte til, og han kunne snakke med alle uden at føle sig forkert.

Han kunne være en del af livet og det sociale omkring sig og komme op og få lidt luft. I de helt unge år var det kun alkohol og ingen stoffer.

“Jeg kendte ikke rigtig min far. Han led af alkoholisme og døde, da jeg var 10 år. Min mor gik fra ham, kort før jeg blev født, og jeg tror kun, jeg kan huske et par gange, jeg rigtig har mødt ham.

Jeg tror, den følelse af at være blevet forladt af min far har siddet så dybt i mig, og den har jeg holdt fast i – SVIGTET,” fortæller Victor med tristhed i stemmen.

Og den følelse af svigt og det at blive forladt, blev bedøvet med alkoholen, for så behøvede Victor ikke at forholde sig til det.

Alkoholen gjorde bare tingene nemmere. Som teenagere havde han et ”normalt” forhold til alkohol, og han mærkede ikke alkoholens tag i ham. Han mærkede kun en lethed, og alt det han kunne, så snart der kom sprut indenbors.

“De typer, der var mine venner på det tidspunkt, var dem, der endte på morgensværtshusene . Jeg var altid den sidste, som gik hjem, og det var over middag, før jeg lå i min seng. Men det var sejt, for jeg var den i min venne-gruppe, der havde de bedste historier fra weekenderne til at underholde med,” siger Victor.

Når djævlen tager over

Og med et tiltagene misbrug af alkohol, skete der også en ændring i Victors liv. 

Han flyttede til Aarhus for at læse på universitet, og det var her det gik virkelig galt.

Han kom ikke afsted om morgenen, overholdte ikke aftaler og gik rigtig meget i byen.

Det endte med, at han saboterede sin egen situation og droppede ud fra sin uddannelse. Han tilskrev nedturen forkert uddannelsesvalg.

“Jeg fandt et job i telemarketing, og det var det perfekte job for mit misbrug. Jeg mødte sent, så jeg kan nå at sove min brandert ud fra dagen før og festede igen efter job,”siger Victor.

Det hele kørte bare, og det var også her at kokainen meget hurtigt blev en del af weekenderne. Kokain og alkohol – djævelen.

Han kom ind som værnepligtig, og det var en af de bedste perioder i hans liv. Her fik han nemlig struktur i tilværelsen. På det tidspunkt var stofferne også ude af hans liv.

Men da han stoppede som værnepligtig faldt alt tilbage igen. Druk, stoffer og det sølle liv.

Han flyttede hjem til Esbjerg til sin mor og havde en rodløs hverdag. Han kunne ikke holde på et arbejde, og i 2016 tog tingene fart, hvor han endte med et stærkt misbrug af både stoffer og alkohol.

“Jeg endte med at sidde i en ussel lejlighed med typer, der havde sammen tilgang til livet som jeg selv, og det var fandme så trist,” fortsætter Victor.

Livet på overflade var faktisk perfekt

I slut 2016 søgte han et job i telemarketing i København som luftforandring, og det job fik han.

“Jeg er faktisk rigtig god til det, og der gik ikke længe, før jeg var tilbage i de rammer jeg kendte. Vi gik meget i byen, og stoffer og alkohol fyldte vildt meget”

Han fik en kæreste, som han senere endte med at blive gift med, men det, han betegnede som “lykke”, holdte kortvarigt.

Og følelsen af at “hvis alt ser normalt ud”, så fik han selv det automatisk bedre, er noget han levede efter, for det måtte være sådan, det hang sammen.

“Jeg drak stadig meget, men holdte igen med stofferne. Vi levede det helt perfekte liv og et “normalt” liv.

Jeg fik et nyt job som gav rigtig gode penge. Alt så flot ud. Stor lejlighed og mange penge. Men Jeg følte mig slet ikke tilpas i mit eget liv. Det er som om jeg bare spillede en rolle i mit eget liv.

Og den der forkertsheds-følelse var tilbage igen. Den jeg kendte, fra jeg var ung. Alt var kaos i vores liv, og jeg slukkede det hele med alkohol og stoffer, for det var jeg virkelig god til,” forklarer Victor.

I tiden op til parret skulle giftes, eskalerede situationen, og han tog stoffer hjemme og skjulte sit druk. I den periode drak han ekstra meget. Han var panisk, mødte fuld op på job og sov ikke om natten. Hele tiden kørte stemmen i hovedet:

“Jeg har det ikke godt – men jeg har styr på det – jeg har ikke et problem”

Hans liv var ude af kontrol og slet ikke så pænt mere. Han løg om alt og gav ikke besked om, hvor han var, eller hvad han lavede.

Samtidig blev han utilregnelig og opførte sig ubehageligt. Det blev en besættelse at være fuld. Han var besat af at drikke, og ifølge Victor selv var han virkelig modbydelig og arrogant, og han kunne ikke se, at det faktisk var ham, der var noget galt med.

Når alle drømmene brister

I oktober 2019 blev parret gift og skilt igen i sommeren 2022.

Alt gik galt i ægteskabet, og Victor er så langt ude, at hans kone forlangte, at han skulle starte på ambulant behandling, og det lovede han at gøre.

“Jeg prøvede på at kontrollere det hele og blev ved med at lyve overfor mig selv.

Hvis jeg tog færre stoffer, kunne jeg drikke dobbelt op på vin, og hvis jeg kun drak cocktails, måtte jeg drikke flere, end hvis det var øl. Det hele var så sort, bare for at jeg kunne få lov at drukne mig selv i alkohol”, ryster Victor på hovedet.

I december 2021 blev han klar over, han havde et alkoholproblem og startede op i antabus-behandling.  

Han drak ikke under antabus, men tog kokain. Og nedturen fortsatte.

I sommeren 2022 sluttede ægteskabet endeligt.

Han havde sagt ja til job som tjener, og her sagde hans kone stop. Efterfølgende bad han hende om at smutte, for så havde han det mindre i sit liv.

Efter nedturen i København flyttede han retur til Esbjerg.

Her gik det op for hans mor, hvor slemt hendes søn havde det, og hun sørgede for at han startede i ambulant-behandling.

Men med sig til Esbjerg havde Victor fået rigtig mange penge fra salget af lejligheden i København, og med adgang til midler, som kunne forsøde misbruget, valgte Victor igen den forkerte vej – og denne gang med fatale konsekvenser.

Jeg ville ikke leve mere

Victor kørte i en rus af alkohol og stoffer og i løbet af seks uger havde Victor brugt Alt, hvad han ejede.

“Det var også her jeg kom op og slås med med politiet og fik en dom for vold mod tjenestemand.

Jeg er helt uden for rækkevidde og har ikke nogen virkelighedssans. Jeg lever et virkelig trist liv, og når jeg ser tilbage på det, så boede jeg i “alkoholiker-hjemmet” fra helvede, forklarer Victor.

17. november 2022 om morgen fik Victor nok. Han mente ikke der var en løsning på noget som helst, og han mente slet ikke han fortjente noget godt her i livet.

Derfor forsøgte han at tage sit eget liv. Han valgte at drikke på antabus, men vågnede heldigvis op på gulvet i sin lejlighed.

Det lykkedes ikke for ham – og heldigvis for det.

“Det er her jeg rækker ud til en af mine gamle skolekammerater, som hjælper mig.

Han har været der for mig hele tiden og vi ringer til et behandlingscenter som har en plads lige den dag. Jeg pakker min taske og er beruset og påvirket, da vi kører afsted.

Jeg kontakter min mor og fortæller det hele til hende og det er her jeg drikker det sidste i bilen på vej derop,” fortæller Victor.

17. nov 2022 startede syv ugers helvede med afgiftning. Det er det værste, Victor har prøvet. Men det er også en behandling, der ændrede hans liv. I forløbet arbejdede de nemlig med hele Victors liv. Tilliden, ærligheden, det hele menneske og alt det med hans far, og den sorg han har båret så dybt i sig.

“Jeg er glad for, det jeg fejler, er enkelt at behandle, men ikke nemt. Og det er her du selv som menneske kommer på banen. Jeg kan huske der var en behandler på det sted jeg var i døgnbehandling, der sagde til mig – “Det er enkelt, Victor – der er kun én ting, du skal lave om, og det er det hele. Jeg skulle bare ændre hele mit liv,” griner Victor.

og det gjorde han, og behandlingen ændrede alt for ham.

Og så er vi tilbage til den januar-dag i 2023, hvor han kom hjem Esbjerg.

Når tomrum og hverdagen rammer

Efter han kom hjem fra døgnbehandling, var han sygemeldt i en længere periode. Tanken om at vende tilbage til en arbejdsplads og en hverdag, fyldte ham med frygt dagligt. Han var i tvivl, om han overhovedet var i stand til at få tingene til at fungere i en dagligdag?

Alle de voksne år, han har brugt på arbejdsmarkedet, havde været præget af utallige skiftende jobs og den konstante skygge af misbruget, der hang over ham som en tung sort sky. Han var flov og brugen af alkohol og stoffer, var som en flugt i det daglige.

Midt i alt kaoset i januar, stod han nu overfor udfordringen at finde ud af, hvem han egentlig var uden sit misbrug, og det har bestemt ikke været en nem proces.

“Da jeg endelig var klar til at afslutte min sygemelding, begyndte jeg at overveje mine muligheder og se på mine drømme, og de tanker jeg har gjort mig. Og der er en drøm, som rager højere end alle andre. Drømmen om at blive rigtig kok, havde altid ligget og luret i baghovedet, så jeg besluttede mig for at finde en læreplads. Heldigvis var det ikke så svært, som jeg havde frygtet,” fortæller Victor.

Og sidst I juli sidste år, 13 juli 2023, for at være præcis, startede han nemlig som kokkeelev på Kellers Badehotel ved Fanø Bad.

Og det var en gammel drengedrøm, der gik i opfyldelse og følelsen af endelig at være i gang og lave noget, som gav mening, fyldte Victor med glæde.

Når du tør jagte dine største drømme i livet

Han havde dog ingen anelse om, hvad det var, han gik ind til. Arbejdet som kok er hårdt og langt fra så glamourøst, som man kunne tro.

Dagene er lange, fødderne er ømme, skuldrene og ryggen er træt.

Og det er næsten uundgåeligt at brænde sig, stikke sig eller skære sig. Tonen i køkkenet kan være hård, tempoet er højt, og forventningerne er tårnhøje, til alle på jobbet. Det handler om at præstere konstant og levere.

Men Victor elsker det. Han er helt sikker på at alt det kaos og vildskab, der altid været til stede i ham som menneske siden han var ung, får lov at få et helt naturligt udløb, i hans egen rolle i køkkenet.

“For første gang i mit voksne liv føler jeg, at jeg hører til et sted, ligesom jeg føler jeg er en del af noget, samtidig med at jeg kan være mig selv. Det er en utrolig vild befrielse, og det giver mig en lethed og en bedre forståelse for mig selv og mine egne behov,” siger Victor.

Siden han startede i lære for et år siden, har læringskurven været stejl og vejen ikke altid helt snurre lige. Det er svært at lære alt, og alle arbejdsgangene i et køkken tager tid. Samtidig stod han overfor at skulle tilbage på skolebænken som 30-årig. Og al begyndelse er svær.

Sindsro, taknemmelighed og balance

Victor er slet ikke i tvivl om han har valgt den helt rette vej, og det er fantastisk at få lov at forfølge de største drømme i livet, når det så også kan bevises at det går den helt rigtige vej.

“Jeg lærer noget nyt hver dag, og det er jeg dybt taknemmelig for. En af de mest mindeværdige oplevelser i min elevtid har været at vinde en konkurrence, blandt alle kokkeelever på Restaurant- og Kokkeskolen. For mig er det en kæmpe sejr, som jeg er stolt af, og jeg ved, at det ikke er noget, der kom let til mig – men jeg vandt” slutter Victor.

Hans første år tilbage på arbejdsmarkedet, har været en kæmpe øjenåbner og en stor sejr i sig selv. Han er selv meget stolt af vejen tilbage til et liv, som han selv kan være stolt af og som holder ham på rette vej.

“Det sidste år har vist mig, at hvis jeg lægger den nødvendige indsats, opfører mig ordentligt, er ærlig og holder mig væk fra misbruget, så skal det hele nok gå. Rejsen har ikke været let, men den har været det hele værd og det er virkelig fedt når drømme virkelig går i opfyldelse,” afslutter Victor.

Han er virkelig taknemmlig for de mennesker, der har turde give ham en chance. Det betyder alt for ham. Og han føler sig rustet til livet.

I dag arbejder Victor som kokkeelev på Hotel Britania i hjerte af Esbjerg. Uddannelsen bliver afsluttet om to år og otte måneder, og han tør stadig drømme.

Han drømmer om at blive ved med at arbejde med maden i et køkken, hvor der er højt til loftet, men hvor livet tager ham hen, ved han ikke. Jeg er ædru for min egen skyld – ikke for nogen andre. 

Og i skrivende stund har Victor været ædru i 655 dage. Kaos og rod kommer længere væk. Han forfølger sit største håb og drøm og holder fast i det at være ædru og ærlig.

“Jeg hedder Victor og jeg er alkoholiker,” for sådan lyder det stadig to gange i ugen, når Victor sætter sig rundt om bordet og taler med andre der er i samme situation.

Læs også: Lisa fra Esbjerg tager fantasy til næste niveau: Se hendes eventyrlige billeder