Vejret udfordrer i Esbjerg: Festival aflyses i weekenden
Lørdagens festival i Skolegade bliver alligevel ikke til noget.
På Facebook oplyser Skræddergaarden, at man har valgt at aflyse arrangementet på grund af udsigten til regn og stormfuldt vejr hele dagen.
Det betyder, at det udendørs program med Tanni, Martin Von Seelen og Decco ikke bliver gennemført som planlagt.
Hos arrangørerne lægger man ikke skjul på, at aflysningen er en skuffelse.
“Men selv med børneparaply og en kold Tuborg måtte vi erkende, at vejret vandt den her gang,” skriver Skræddergaarden.
Samtidig er der dog fundet en løsning for dele af musikprogrammet.
Tanni har sagt ja til at flytte sin koncert til en ny dato i juli, mens Martin Von Seelen i stedet spiller live på King George klokken 19.00. Decco går på scenen på Little London klokken 21.00.
Dermed bliver lørdagen alligevel ikke helt uden live musik i Skolegade, selv om festivalen må opgives udendørs.
Skrædergården håber samtidig, at folk i stedet vil kigge forbi til en aften indendørs med live musik og kolde øl.
Der er også lidt at se frem til for dem, der havde håbet på musik i Skolegade.
Vejrudsigten ser bedre ud næste weekend, hvor Kim Larsen Kopi, Sonni og Michael Erbs gæster gaden.
Læs også: Blæsten har hærget: Flere træer er væltet i Esbjerg og omegn