Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Velfærdsteknologidag 2024 i Esbjerg: Fremtidens løsninger inden for sundhed og omsorg

Af Camilla Thorenfeldt
ByLink står bag patientbordet Roomie, udviklet i samarbejde med sundhedsprofessionelle. Foto: ByLink
ByLink står bag patientbordet Roomie, udviklet i samarbejde med sundhedsprofessionelle. Foto: ByLink

Fremtidens ældrepleje bliver mere bæredygtig med teknologi, der kan aflaste plejepersonalet og skabe nye løsninger. Det er netop dette fokus, der er i centrum til Velfærdsteknologidag 2024.

Torsdag den 28. november 2024 danner SOSU Esbjerg rammen om Velfærdsteknologidagen 2024 – en inspirerende dag, hvor fremtidens sundheds- og velfærdsteknologier bliver præsenteret for professionelle, iværksættere og andre med interesse i innovation inden for sundheds- og omsorgssektoren.

Et kig ind i fremtiden

På Velfærdsteknologidagen får besøgende mulighed for at opleve banebrydende teknologier, der allerede er klar til implementering.

En række start-ups vil præsentere deres løsninger, som spænder fra digitale apps, der letter hverdagen for ældre, til sensoriske dukker, der skaber tryghed for mennesker med særlige behov.

Teknologier som disse viser, hvordan innovative idéer kan gøre en konkret forskel for både borgere og medarbejdere i sundhedssektoren.

Innovation som en løsning på presset i sundhedssektoren

Sundhedssystemet er under pres – både ressourcemæssigt og i forhold til rekruttering af medarbejdere.

Derfor er der behov for nye løsninger, der kan lette arbejdsbyrden, forbedre arbejdsmiljøet og sikre en bæredygtig omsorg.

Velfærdsteknologidagen giver et indblik i, hvordan teknologi og innovation kan imødekomme disse udfordringer.

Fokus er på løsninger, der ikke kun gavner sundhedspersonale og institutioner, men også styrker borgernes livskvalitet og selvstændighed.

Eksperter og iværksættere samles om fremtidens løsninger

Arrangementet byder også på oplæg fra flere forskellige, der deler deres perspektiver på velfærdsinnovation og fremtidens behov i sundhedssektoren.

Samtidig er dagen en platform for netværk og dialog mellem etablerede virksomheder, iværksættere og sundhedsprofessionelle.

Bag arrangementet står Danish.Care, brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi, i samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi og SOSU Esbjerg.

Velfærdsteknologidagen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses pulje til iværksætterevents.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Tid & sted: 

Torsdag den 28. november 2024 klokken 9:00 – 15:30 ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg.

Læs mere her: Velfærdsteknologidage 2024

Velfærdsteknologidag 2024 i Esbjerg: Fremtidens løsninger inden for sundhed og omsorg
Foto: ByLink

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien