Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ventet med længsel: Nu indvies 4,8 kilometer cykelsti, der øger trygheden

Af Mads Grinderslev
Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

Knap fem kilometer ny cykelsti forbinder nu Bramming og St. Darum, og det er Esbjerg Kommune, Darum Lokalråd og Bramming Lokalråd klar til at fejre.

Den 29. juni klokken 10.30 indvies cykelstien, der opfylder et stort lokalt ønske, ved FDF Skovhytten, Videkærvej 12.

Det nye cykelsti, der er på 4,8 kilometer, forbinder de eksisterede cykelstier i St. Darum og Bramming.

Udover etableringen af selve cykelstien er der flere steder etableret nye løsninger. Blandt andet er der anlagt en ny cykelstibro over Varde Hovedvej, cykelstien er ført under Tjæreborgvej på et repos, og ved Nørrebyvej er der etableret en krydsningshelle, så skoleelever sikkert kan krydse Videkærvej for at benytte cykelstien.

Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse, hvor man peger på, at et stort lokalt ønske går i opfyldelse med indvielsen af den nye forbindelse.

“En fornøjelse”

Videkærvej og Mulvadvej er begge strækninger, hvor bilister kører med høj hastighed, og samtidig er der også en del færdsel med større landbrugsmaskiner. Den nye cykelsti skaber større sikkerhed og tryghed for cyklisterne, der tidligere har skullet færdes på kørebanen, skriver kommunen.

”Det har været en fornøjelse at se projektet skride frem og nu stå færdigt. Mange delelementer skulle gå op i en højere enhed for at cykelstien kunne stå færdig til sommerens ture. Cykelstien vil helt sikkert lokke flere cyklister til, fordi det både er nemt og sikkert at bruge ruten,” fortæller Henning Ravn, formand for kommunens plan & byudviklingsudvalg, i pressemeddelelsen.

I Darum er glæden stor.

”Hele Darum, men specielt skolebørnene – og deres forældre – er rigtig glade for, at man nu kan cykle trygt. Det gælder de store elever, der skal til Bramming, de mindre, der bor langs Videkærvej og som skal til Darum Børneby, og når Darum Børnebys elever helt ned til 0. klasse cykler ud til Kratskellet. Stien vil også blive benyttet til at cykle på arbejde og til hyggeture. Den er ventet på med længsel, ” udtaler Helle Ertmann fra Darum Lokalråd, mens Mikkel Rytter, formand for Bramming Lokalråd, supplerer:

”Det er glædeligt, at vi nu endelig når i mål med et mangeårigt ønske. Cykelstien kommer til at gøre det muligt for Darums og Brammings borgere at komme trafiksikkert på besøg hos hinanden, og muliggør også at borgerne lettere kan komme på oplevelse i lokalområdet”

Pølser og sodavand

Ved indvielsen vil Henning Ravn holde tale, hvorefter deltagerne kan hoppe på jernhesten og tage en tur på cykelstien. Fra klokken 11 serveres der pølser og sodavand, mens Darum Lokalråd byder på kaffe og kage til de sultne cyklister.

Den nye dobbeltrettede cykelsti er blevet etableret med tilskud fra den statslige cykelpulje.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.