Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vandskistjerne fra Esbjerg: Maise leverede opsigtsvækkende præstation

Af Niklas Grønborg
Foto: Dansk Vandski- og Wakeboardforbund
Foto: Dansk Vandski- og Wakeboardforbund

I weekeden blev der afholdt U17 Europamesterskaberne Recetto, Italien, og her var det en esbjergenser, der løb med titlen som verdensmester. Det oplyser Dansk Vandski- og Wakeboardforbund i en pressemeddelse.

16-årige Maise Jacobsen fra Hjerting har skrevet sig ind i historiebøgerne med en fantastisk præstation ved U17 Europamesterskaberne i vandski. Konkurrencen fandt sted i Recetto,hvor Maise sikrede sig europamestertitlen allerede i sit første hop i finalerunden søndag eftermiddag. Showet var dog langt fra forbi. I sit tredje og sidste forsøg sprængte Maise grænserne med et hop på hele 46,9 meter, hvilket overgik den tidligere verdensrekord med næsten en meter.

“Efter mit første hop tænkte jeg, at nu skulle verdensrekorden udfordres.”Maise Jacobsen følger i fodsporene på nogle af Danmarks største vandskiatleter. Tidligere har June Fladborg sat en verdensrekord med et hop på 57,1 meter for kvinder, mens Jesper Cassøe Andersen har haft europarekorden i herreklassen med et hop på 70,7 meter. Maises nye verdensrekord  i U17 pige-klassen er derfor en fortsættelse af en stærk tradition for danske toppræstationer i vandskisporten.

“På mit andet forsøg var timingen god, men jeg mistede en smule af trækket ind i bunden af rampen. På det tredje og sidste forsøg var timingen lige i skabet, og jeg holdte trækket på den bagerste skulder, som jeg skulle. Da jeg landede, vidste jeg med det samme, at det var langt, og jeg ventede i spænding på den officielle længde. At kunne sætte en ny verdensrekord har altid været en drøm for mig, og at det lykkedes her i dag, er helt fantastisk. Jeg kunne ikke have gjort det uden støtte fra mit team og min familie, som har været ved min side hele vejen.”

Formanden for Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Morten Froulund, var også begejstret over Maises bedrift:

“Maise har endnu engang bevist, at hun er en af verdens allerbedste vandskiatleter i sin aldersgruppe. Det er helt særligt at slå en verdensrekord, da man dyster mod alle, der nogensinde har konkurreret i denne alderskategori. Der har aldrig været en U17 vandskihopper ligeså god som Maise, og det er vi specielt stolte af i DVWF “

Maise Jacobsen har med denne præstation ikke kun sikret sig en plads i sportens historie, men også cementeret sin position som en af de mest lovende talenter i dansk vandskisport.

Præstationen kommer kort tid efter hun ved U17 VM i vandski i Calgary i Canada løb med titlen som verdensmester.

Her hoppede hun 45,5 meter, hvilket er ny dansk- og Europarekord, og det er kun en halv meter fra verdensrekorden.

Del artikel

Andre læser også