Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Vi fandt den i Esbjerg: Chokoladen alle taler om lige nu

Af Ole Joern
Vi fandt Dubai chokoladen og vi smagte den. FOTO: Migogesbjerg
Vi fandt Dubai chokoladen og vi smagte den. FOTO: Migogesbjerg

Vi havde hørt rygterne. Dubai-chokoladen – den skinnende, grønstøvede luksusplade, som alle ville have fingrene i.

TikTok glødede, Instagram brændte, og folk var på jagt efter den nye hellige gral af sukker og kakao.

Madinfluenceren Maria Vehera havde postet en video, hvor hun smagte på den – 100 millioner visninger senere var det, som om verden var blevet besat.

Et fællesskab af chokoladejægere blev dannet på sociale medier, og kommentarerne væltede ind. “Hvor kan man få Dubai-chokolade?” “Jeg har været i fem butikker!” “Er det virkelig det værd?”

Vi tog til 7-Eleven. Et rygte ville vide, at de havde den. Men – ikke at finde. “Måske på fredag, måske ikke,” sagde ekspedienten med et skuldertræk.

I vores indbakke lå et tip fra en kilde i Aalborg. “Normal har dem. Tjek Normal.”

Normal i Esbjerg? Tomme hylder. “Vi har ikke fået den endnu, og jeg vil også gerne selv smage den,” forklarede ekspedienten.

Denne chokolade var oprindeligt skabt i Dubai af Fix Dessert Chocolatier – en konditor, der havde eksperimenteret med pistaciecreme, kataifi-tråde og mælkechokolade.

Eksklusiv delikatesse

Den var først en eksklusiv delikatesse, men hypen havde forvandlet den til en global jagt efter det perfekte Instagram-moment.

Var det her virkelig noget helt specielt, eller skulle vi blive snydt igen. Den kunstige smag af drikken Prime kom pludselig frem igen.

Vi lod os rive med. Selvfølgelig gjorde vi det. Hvad er en redaktion, hvis den ikke kan bukke under for massesuggestion og global hype?

Første stop: Lidl. Rygtet sagde, at de havde den. Og dér, på en anonym hylde ved kassen – uden for almindelig rækkevidde og alligevel så tæt på – lå den. 70 kroner for 100 gram.

Ikke ligefrem guldpris, men heller ikke discount. Vi fik pladen. Det var den samme følelse som en junkie, der havde fundet den sidste sprøjte i baglommen.

Andet stop: Honningkrukken – den lille kiosk med et absurd udvalg af sjove og underlige varer. 75 kroner for 100 gram. Men pladen var der. Endda i et udvalg med hvid og mørk chokolade.

Et løfte om overdådighed

Vi gik hjem med de tre plader, satte os ved køkkenbordet og åbnede den første med ceremoniel forsigtighed. Skinnende indpakning – et løfte om overdådighed.

Jeg knækkede et stykke af, lagde det på tungen og ventede på eksplosionen af smag. Noget transcendentalt. Noget, der retfærdiggjorde hele dette cirkus. Det måtte være som at blive snavet i gulvet af en engel.

Ingenting. Den er hverken dårligere eller bedre. Den er der bare.

En klæg fornemmelse af mælkechokolade og pistaciecreme, der var mere sukker end nød. Kataifi-trådene knasede lidt, men ikke nok til at vække en sanselig ekstase. Det var fint. Middelmådighed forklædt som eksklusivitet. Endnu en legendarisk viral fælde, designet til at holde os løbende i hamsterhjulet af impulskøb og angsten for ikke at være med på noderne.

Vi fandt den i Esbjerg: Chokoladen alle taler om lige nu

Vi sad tilbage med en erkendelse: Hypen er et bedrag. Den virkelige vare var følelsen af at jagte noget uopnåeligt – føle sig som en insider i en stor, kollektiv hemmelighed.

Dubai-chokoladen var aldrig chokolade. Den var et socialt eksperiment. En illusion om sjældenhed og luksus, der lokkede os ind i en midlertidig rus af eksklusivitet. Forstå mig ret – Dubai chokoladen smager fint, men med en kilopris på 700 kroner er det altså også betalt

Nu vi har smagt den – og vi venter på næste hype.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien