Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vigtig uddannelse: Mads og Christina er blandt de første i Esbjerg

Foto: MigogEsbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Mandag 1. september blev en regnfuld dag i Esbjerg.

Men på trods af det grå og triste vejr var det en god dag for byen.

På SDU havde 75 psykologistuderende første studiedag som de første af sin slags i Esbjerg.

Derfor var der også mange gæster mødt op for at fejre, at man nu kan læse psykologi i Esbjerg.

Blandt de studerende var Mads Johan Nielsen og Christina Thomsen.

Vigtig uddannelse: Mads og Christina er blandt de første i Esbjerg

“Jeg er overrasket over, hvor mange mennesker der kommer og fejrer uddannelsen, og at det er så vigtigt. Det havde jeg ikke tænkt over inden, men jeg er faktisk stolt over, at det har den betydning,” siger Mads Johan Nielsen.

Glad for Esbjerg

Mads Johan Nielsen bor i Kolding, og Christina Thomsen er fra Esbjerg.

Derfor var begge glade for, at det nu er muligt at læse psykologi i Sydjylland, så de ikke skal flytte længere væk.

“Jeg er født og opvokset i Esbjerg og har min hverdag her, så det var klart det nemmeste at blive i byen, og jeg har ikke et behov for at flytte til Odense, Aarhus eller et andet sted,” siger Christina Thomsen.

Begge ser frem til at komme i gang med uddannelsen og fordybe sig i undervisningen.

Samtidig glæder de sig til at opleve Esbjerg som studieby.

“Vi har været i gang i sidste uge med introuge, hvor vi har været rundt i byen og lavet forskellige ting. Jeg har fået et godt indtryk af Esbjerg indtil videre og synes, det er en fin by,” siger Mads Johan Nielsen.

En vigtig uddannelse

Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig uddannelse, som nu tilbydes i Esbjerg.

Blandt talerne til åbningen var både prorektor ved SDU Helle Waagepetersen og økonomiminister Stephanie Lose (V). De lagde blandt andet vægt på, at der er mangel på psykologer i Sydjylland.

“Der er mangel på psykologer, og ikke nok med at der er mangel på dem. Med den store tendens, der er i vores samfund med fokus på psykisk sygdom, mental trivsel og tidlige indsatser, som fylder mere og mere, er det kun vigtigere, at vi leverer på den efterspørgsel. Så det er godt for hele landsdelen, at der er kommet en psykologiuddannelse til Sydjylland,” sagde Stephanie Lose i sin tale.

I Sydvestjylland har der i flere år været mangel på psykologer, og i dag rekrutteres der forgæves i fire ud af ti tilfælde, når der bliver slået en psykologstilling op.

Det er et bredt samarbejde mellem SDU, Education Esbjerg, Esbjerg Kommune, erhvervslivet og lokale fonde, som har arbejdet på at få psykologi til Esbjerg.

Vigtig uddannelse: Mads og Christina er blandt de første i Esbjerg

“Vi er meget glade og ser frem til, at psykologistudiet kommer op at køre, og efter fem år vil der være over 350 nye studerende. Det gælder både antallet af studerende, men det handler også om at få uddannet nogle psykologer, der gerne vil blive og bosætte sig i området,” siger direktør i Education Esbjerg, Lone Saaby, og fortsætter:

“Vi er nødt til at uddanne på Vestkysten for at være sikre på, at der er psykologer, som vil leve og arbejde her efterfølgende.”

Mere end 800 søgte optagelse på psykologi i Esbjerg, og næsten 180 valgte uddannelsen som førsteprioritet.

Teori anvendt i praksis

På SDU var der stor glæde over, at psykologiuddannelsen i Esbjerg nu er en realitet.

“Det er helt fantastisk. Det har været enestående at være med til at opbygge en ny uddannelse, og det har været utroligt at mærke den lokale og regionale opbakning,” fortæller Aida Hougaard Andersen, studieleder for Psykologi ved SDU.

For de nye studerende i Esbjerg venter nu en studietid, hvor de stifter bekendtskab med alle aspekter af psykologi.

Vigtig uddannelse: Mads og Christina er blandt de første i Esbjerg

Undervisningen kommer dog ikke kun til at foregå på skolebænken på SDU.

“Det er en generalistuddannelse til at blive psykolog, så den indeholder de fag, en psykologiuddannelse skal have. Men vi har mulighed for at tone den i en bestemt retning, og vi har haft en dialog med både lokale aktører og regionen indledningsvis for at høre, hvad behovet var. Derfor er der ekstra fokus på den nære sammenhæng mellem teori og praksis, så de studerende allerede i løbet af bacheloren skal bruge teorien i praksis,” siger Aida Hougaard Andersen.

I løbet af bacheloruddannelsen kommer de studerende ud og oplever, hvor og hvordan psykologer arbejder.

Det kan for eksempel være i psykiatrien, i det kommunale eller endda offshore.

“Når de går på andet semester, er det primært som observatører. Her skal de se, hvordan arbejdsmiljøet er, og hvordan man kan arbejde som psykolog de forskellige steder. De kommer på besøg igen på fjerde semester, og på kandidaten har de en etårig praktik. Vi tror, at denne tidlige forankring allerede på bacheloren kan hjælpe de studerende med at opbygge relationer ud i praksis,” siger Aida Hougaard Andersen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.