Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild fremgang: Rybners oplever ansøger-boom

IMG_1878-Large-1024x683
Foto: Rybners

Rybners har i år modtaget 406 ansøgninger til Grundforløb 1 (GF1) – det indledende halve år på en erhvervsuddannelse. Det er en markant stigning på 27 procent i forhold til sidste år og det højeste antal i flere år.

“Det er en stigning, der langt overgår de udsving, vi normalt ser fra år til år. Jeg håber selvfølgelig, at det kan være et tegn på, at endnu flere unge og deres forældre har fået øjnene op for, hvad en erhvervsuddannelse kan tilbyde dem både nu og i fremtiden,” siger Lars Katzmann, direktør for EUD og kursusafdelingen på Rybners.

GF1 er det første skridt på vejen mod en faglært uddannelse og henvender sig til elever, der kommer direkte fra folkeskolen. Det varer et halvt år og giver mulighed for at snuse til forskellige fag og brancher, inden eleverne vælger deres hovedforløb.

Fem fagretninger – én vej ind i erhvervslivet

På Rybners kan eleverne vælge mellem fem fagretninger: Metal og energi, Byggeri, Mekanik, transport & logistik, Mad & café samt Livsstil & sundhed. Formålet er at give eleverne en bred introduktion til flere beslægtede erhvervsuddannelser og skabe en tryg overgang fra skole til arbejdsliv.

Særligt i en tid, hvor manglen på faglært arbejdskraft vokser, er det glædeligt med flere unge, der vælger netop den vej.

FAKTA: GF1-ansøgertal på Rybners

  • I 2023 var der 335 ansøger
  • I 2024 var der 320 ansøgere
  • I 2025 var der 406 ansøgere

Klima og bæredygtighed spiller ind

I 2023 blev Rybners udnævnt til klimaerhvervsskole – som én af de første i Danmark. Det betyder, at skolen forpligter sig til at uddanne elever, der kan bidrage aktivt til den grønne omstilling.

Om det spiller ind på de øgede ansøgertal, er for tidligt at konkludere, men interessen er ikke til at tage fejl af.

“Uanset hvad er det ekstremt glædeligt, at vi får mulighed for at uddanne endnu flere faglærte. Forhåbentlig kommer der endnu flere ud til os for at få en uddannelse, der giver dem muligheden for at spille en central rolle i energiomstillingen, når vi for alvor får sat skub på udviklingen af klimaerhvervsskolen,” siger Lars Katzmann.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.