Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild nyhed: To populære spisesteder åbner på samme adresse i Esbjerg

Food-Club-3-1024x683

Der er store forandringer på vej i Skolegade.

Den 10. april slår Food Club Esbjerg dørene op med et helt nyt restaurantkoncept i byen, og få dage forinden flytter Madklubben Esbjerg i nye lokaler i samme gade.

To koncepter.

To forskellige måder at gå ud at spise på. Side om side.

Det fortæller Madklubben i en pressemeddelelse.

Spis og drik alt det, du vil – for én fast pris

Food Club bliver et generøst tag-selv-bords-koncept, hvor gæster kan spise og drikke frit i halvanden time, og kende regningen på forhånd.

Konceptet byder på kød, fisk, grønt, salater, varme retter og desserter, som løbende fyldes op af kokkene bag tag-selv-bordet, så maden er frisk hele tiden.

Drikkevarer er inkluderet med flere slags fadøl, vine, sodavand og lemonade.

Aftenen kan rundes af med Kastberg softice, hjemmelavede toppings og kager.

Vild nyhed: To populære spisesteder åbner på samme adresse i Esbjerg
Foto: PR

“Food Club er tag-selv-bord på et andet niveau, end når man normalt tænker ‘buffet’. Det er lækre kokkeanretninger i en restaurant med fokus på design og detaljer – til en pris hvor alle kan være med. Der er virkelig værdi for pengene, må jeg sige. Vi ser frem til at vise Esbjerg, hvad Food Club kan,” fortæller restauratør Andreas Jensen.

Konceptet er skabt til grupper, familier og venner, der vil ud at spise uden overraskelser, med mange valgmuligheder og en fast pris.

I spidsen står køkkenchef Mette Nielsen, der er udlært fra Sands og tidligere køkkenchef på Hanzō, samt restaurantchef Anton Jensen, der de sidste syv år har arbejdet på både Madklubben og Hanzō.

Vild nyhed: To populære spisesteder åbner på samme adresse i Esbjerg

Madklubben bliver til 2.0

Få dage før Food Club åbner, flytter Madklubben Esbjerg i nye rammer i Skolegade.

Restauranten har været en del af byens restaurantliv i syv år, og flytningen markerer starten på næste kapitel.

De nye lokaler skal give bedre muligheder for både køkken og service, og ambitionen er at løfte oplevelsen yderligere, uden at ændre det, gæsterne allerede kender.

“Madklubben har haft syv fantastiske år i Esbjerg, og nu er tiden inde til at lave Madklubben 2.0, mere intimt, hyggeligt og med endnu højere kvalitet på både mad, service og vin, men stadig med den samme uformelle tilgang til god mad til fair priser,” siger Andreas Jensen.

Køkkenchef er fortsat Lars Andersen, der har stået i spidsen for køkkenet de sidste tre år, sammen med restaurantchef Jonas Nielsen, der har været med siden åbningen i Esbjerg.

Nyt restaurantspot i Skolegade

Med Food Club og Madklubben side om side opstår der nu et nyt restaurantspot i Skolegade, med to vidt forskellige måder at gå ud at spise på.

Begge restauranter drives lokalt af restauratør Andreas Jensen.

Vild nyhed: To populære spisesteder åbner på samme adresse i Esbjerg
Foto: PR

Esbjerg får ikke bare én nyhed, men to, på samme adresse.

Food Club, Skolegade 44–46  

Madklubben Esbjerg, Skolegade 48 – Åbner i nye lokaler: 7. april 2026

Spis og drik alt hvad du kan i 1,5 time – Åbner: 10. april 2026 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.