Ville overhale på motorvejen: Ved siden af sad en onanerende nøgen mand
Søndag fik en tysk turist en anderledes oplevelse, da hun kom kørende på Esbjergmotorvejen. Det fortæller politikomissær, Lene Scharff.
Den tyske kvinde var på vej til Fanø, da hun kørte på motorvejen søndag eftermiddag.
Pludselig kørte en blå bil på dansk nummerplade op på siden af hende. I den blå bil sad en nøgen mand, der var i gang med at onanere, mens han kørte bil. Kvinden forsøgte at komme forbi, men manden korrigerede farten, så kvinden ikke kunne komme forbi.
Manden beskrives som værende 50 til 55 år, almindelig af bygning og med grå/hvidt hår. På den ene skuldre havde manden en tatovering.
“Han sænkede først farten, da hun tog sin telefon frem og rettede den mod ham”, siger Lene Scharff.
Kvinden nåede ikke at få nummerpladen på mandens bil. Hun anmeldte efterfølgende hændelsen til landbetjenten på Fanø.