Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vigtigt vejprojekt forsinket: Ny dato for åbning

GetImage
Foto: Esbjerg Kommune

Bilister, cyklister og lokale borgere omkring Bramming må fortsat væbne sig med tålmodighed.

Arbejdet med den nye bro på Størsbølvej er blevet forsinket efter vinterens kolde vejr, og derfor varer vejspærringen længere end først planlagt.

Det skriver Esbjerg Kommune på deres hjemmeside.

Åbning udskudt en måned

Den nye bro på Størsbølvej er under opførelse efter de omfattende skader, som opstod under den kraftige regnhændelse i september 2024.

Dengang blev både stier og veje flere steder skyllet væk eller kraftigt beskadiget.

Oprindeligt var planen, at vejen skulle åbne igen i slutningen af marts.

Men vintervejret har forsinket arbejdet, og kommunen forventer nu, at vejen først kan åbne for trafik den 27. april 2026.

Arbejdet er godt i gang

Selve fundamentet til den nye bro er allerede etableret, og i december blev de bærende bjælker til brokonstruktionen lagt på plads.

Det betyder, at næste skridt i processen er at støbe brodækket, som bliver en central del af den nye konstruktion.

Derudover er en ny cykelstibro også opført, men den kan først tages i brug, når hele projektet er færdigt.

Byggepladsen er lukket område

Mange har været nysgerrige på at følge arbejdet tæt på, men kommunen understreger, at byggepladsen er lukket for offentligheden af hensyn til sikkerheden.

Området er underlagt Arbejdstilsynets regler, som kræver særligt sikkerhedsudstyr.

Derfor må borgere respektere afspærringer og byggehegn, selvom interessen for projektet er stor.

Omkørsel via Vibækvej

Størsbølvej er fortsat helt lukket for trafik i området omkring broen.

Det gælder både biler, cyklister og gående.

Trafikken ledes i stedet via Vibækvej, hvor der er etableret særlige vigelommer.

De gør det muligt for langsommere køretøjer, som eksempelvis traktorer, at trække ind til siden, så trafikken kan glide bedre i begge retninger.

En lang proces før arbejdet kan begynde

Ifølge kommunen kan det tage tid at udbedre skader af denne type.

Før arbejdet kan sættes i gang, skal skadernes omfang vurderes, projekterne beskrives i detaljer og opgaverne sendes i udbud.

Først derefter kan entreprenører vælges, og kontrakter underskrives.

Kommunen understreger, at der arbejdes på at få forbindelsen genetableret så hurtigt som muligt, samtidig med at trafikken i området forsøges afviklet så smidigt som muligt.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.