Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vokset ud af lokalerne: Kendt café rykker ind i Kongensgade

Af Niklas Grønborg

I begyndelsen af næste år rykker en ny café ind i Kongensgade i Esbjerg.

Men for mange esbjergensere er det en velkendt butik, som fremover vil være i Kongensgade.

I cirka tre år har Butik & Café Dyreborg ligget i Hjerting på Gl. Guldagervej, men næste år flytter den til det centrale Esbjerg.

“Det har været en stor succes at være herude i Hjerting, og vi er faktisk vokset ud af vores lokaler. Vi afholder forskellige arrangementer, hvor der kommer flere og flere tilmeldinger. Det er ikke muligt at udvide, og jeg har også nogle idéer til nye projekter, men der skal kunne være flere mennesker, og derfor er vi nødt til at flytte,” fortæller Susanne Dyreborg, indehaver af Butik & Café Dyreborg.

Butikken får adresse i Kongensgade 85.

Samme butik

Susanne Dyreborg lukker ned for caféen i Hjerting ved udgangen af året.

Herefter vil der gå cirka en måned med at gøre den nye butik og café klar i Kongensgade, og hun regner med at åbne 1. februar 2026.

“Det er vigtigt at sige, at vi ikke lukker, men vi flytter. Så det vil stadig være både butik og café, og vi kommer måske til at udvide café-delen, når vi får mere plads,” siger Susanne Dyreborg.

Vokset ud af lokalerne: Kendt café rykker ind i Kongensgade
Privat foto: Butik & Café Dyreborg

I Kongensgade får Butik & Café Dyreborg mere plads til deres arrangementer som gin-magi og five o’clock tea.

Hun har samtidig planer om, at der kan komme nye spændende arrangementer, som esbjergenserne kan se frem til.

“Det er nogle gode lokaler, hvor vi får mere plads. Der er blandt andet en ret stor kælder, hvor vi for eksempel regner med at holde nogle smagninger,” siger Susanne Dyreborg.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.