Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Weekend i Esbjerg: Her får du fest, julehygge og fællesskab

F3577475-74D1-4860-B188-69E36AE3117D-scaled
Foto: Dan H Jensen

Weekenden står for døren – og Esbjerg emmer af liv, lys og lokalhygge.

Julemanden gør sin entré endnu engang og vinen flyder til tonerne af bløde beats.

Der er loppefest, frokostjazz, julemarked, rap på Tobakken og masser af oplevelser for både store og små. Uanset om du er til varme supper eller et glas bobler på Street Food, er der ingen undskyldning for at blive hjemme.

Weekenden står for døren – og Esbjerg emmer af liv, lys og lokalhygge.

Her får du vores bud på, hvor du skal være, når Esbjerg og omegn endnu engang viser, hvordan man holder weekend med stil, smil og stemning.

Husk, at der også altid er masser af inspiration til oplevelser i byen i MigogEsbjergs bykalender.

Weekend i Esbjerg: Her får du fest, julehygge og fællesskab
Mere dansk hiphop på Tobakken til efteråret FOTO: PR

Hvis nogen ved, hvordan man tænder op under en sal, er det Jonny Hefty og Jøden. De to danske raplegender har i årevis leveret rå energi, humor og selvironi, der får publikum til at koge – og nu er de klar til at indtage Tobakken lørdag den 15. november sammen med Pede B.

Med hits som “Gamle Dreng” og “Muggen Røv” har de for længst skrevet sig ind i dansk rap-historie. Deres shows er ikke bare koncerter – det er vilde, varme og fuldstændig uforudsigelige oplevelser, hvor man både griner, nikker med og får sved på panden.

Så gør dig klar til en aften med beats, bars og bundsolid underholdning – dansk rap, når det er allerbedst.

Hvem: Pede B / Jonny Hefty & Jøden

Hvor: Tobakken, Gasværksgade 2, 6700 Esbjerg

Hvornår: Lørdag den 15 november klokken 20.00 – læs mere her

Weekend i Esbjerg: Her får du fest, julehygge og fællesskab
Foto: PR

Sip & Sound – Wine Edition på SoHo

Fredag den 14. november bliver en aften for livsnydere, når SoHo – Bar & Cocktails inviterer til Sip & Sound: Wine Edition på Esbjerg Street Food.

Her flyder både musikken og vinen, når DJ Mads Mørup sørger for de bløde beats og den gode stemning.

Glæd dig til en aften i vinens tegn, hvor du kan nyde alt fra sprød Chardonnay til frugtig Rosé og dybe, røde dråber – alt sammen til skarpe priser. Fyld glasset, saml vennerne, og nyd et par timer, hvor fredag føles helt rigtig.

Hvem: Sip & Sound – Wine Edition på SoHo

Hvor: Kongensgade 34, Borgergade 33, 6700 Esbjerg

Hvornår: Fredag den 14. november – Læs mere her

Weekend i Esbjerg: Her får du fest, julehygge og fællesskab

Frokostjazz og smørrebrød på Sigma

Der er garanti for god stemning og levende toner, når JazzMedTo igen gæster Sigma på Kongensgade.

De to garvede musikere er efterhånden blevet synonym med Sigmas populære frokostjazz, og nu vender de tilbage med deres velkendte, swingende jazzsets.

For kun 199 kroner får du to stykker smørrebrød, en halv liter fadøl og en siddeplads til en eftermiddag med musik, hygge og klassisk caféstemning. .

Hvem: Frokostjazz og smørrebrød på Sigma

Hvor: Kongensgade 10, 6700 Esbjerg

Hvornår: Lørdag den 15. November Klokken 12.00 – 15.00

Der er et begrænset antal pladser, så det gælder om at være hurtig.

Weekend i Esbjerg: Her får du fest, julehygge og fællesskab
Foto: Kirppu

Kirppu Esbjerg fejrer 1-års fødselsdag

Der er feststemning i luften, når Kirppu Esbjerg fejrer sit første år – og alle er inviteret til at være med. Lørdag den 15. november bliver fyldt med loppefund, konkurrencer, søde sager og masser af gode vibes.

De 25 første gæster får goodiebags, og hele dagen byder på gratis slush ice, sodavand, kaffe og kage. Maskotten Loppen Louie kigger selvfølgelig også forbi for at dele balloner og godter ud til børnene.

Dagen byder desuden på lykkehjul med præmier og masser af mulighed for at gøre et godt køb blandt tusindvis af spændende loppefund.

Hvem: Kirppu Esbjerg fejrer 1-års fødselsdag

Hvor: Østre Gjesingvej 26, 6715 Esbjerg

Hvornår: Lørdag den 15. november fra kl. 10.00

Weekend i Esbjerg: Her får du fest, julehygge og fællesskab
Foto: Esbjerg storcenter

Mød Julemanden i Esbjerg Storcenter

Julestemningen flytter for alvor ind i Esbjerg Storcenter, når den ægte Julemand rykker ind i sin hyggelige julemandsstue hos Kids Coolshop. Fra 16. november til 23. december kan alle børn komme forbi, aflevere deres sutter, fortælle juleønsker, få et kærligt kram og et smil med på vejen.

Julemanden er klar til at sprede glæde mandag til fredag kl. 15–17 og i weekenderne fra kl. 11–15.
Så tag børnene i hånden og kom forbi – der er garanti for juleglimt i øjnene og ægte decemberhygge i luften.

Hvem: Esbjerg Storcenter

Hvor: Gl. Vardevej 230, 6715 Esbjerg

Hvornår: Julemanden er klar til at sprede glæde Fra 16. november til 23. december – mandag til fredag kl. 15–17 og i weekenderne fra kl. 11–15.

Weekend i Esbjerg: Her får du fest, julehygge og fællesskab
Foto: PR

Skabt-Julemarked på Tobakken

Søndag den 16. november dufter der af gran, kaffe og jul på Tobakken, når dørene åbnes til årets hyggelige julemarked.

Her kan du gå på opdagelse blandt boder fyldt med unikke håndlavede varer – alt fra blødt børnetøj til kreative gaver, der holder hele året.

Det er stedet, hvor du finder de personlige julegaver og mærker den ægte decemberstemning, mens du nyder en kop kaffe og en god snak med de lokale standholdere.

Hvem: Skabt-Julemarked på Tobakken

Hvor: Tobakken, Gasværksgade 2, Esbjerg

Hvornår: Søndag den 16. november klokken 10.00–16.00

Der er gratis adgang for besøgende til julemarkedet

Run Together – social run & varm suppe

Snør skoene og kom med på et gratis fællesløb med Esbjerg Konference & Event – søndag den 16. november kl. 11.00. Vi mødes ved Indgang 1, Gl. Vardevej 82, og løber 5 km i tre grupper, så alle kan være med: Gruppe 1: For alle / intet fast pace
Gruppe 2: Ca. 6:00 min/km – Gruppe 3: Ca. 5:00 min/km.

Efter turen rykker vi indenfor til varm suppe og en øl, sodavand eller en kop kaffe/kakao – helt gratis. Det kræver blot tilmelding, så der er nok til alle.

Den perfekte søndagscombo: frisk luft, fællesskab og noget varmt i skålen.

Hvem: Run Together – social run & varm suppe

Hvor: Esbjerg Konference & Event – Gammel Vardevej 80B, 6700 Esbjerg, Danmark

Hvornår: Søndag den 16. november

Der er gratis at deltage du skal bare tilmelde dig her eller på mail eke@eke.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.