Weekenden bliver vild: Esbjerg leverer fest, kultur og kæmpe stemning
Der er weekender, der bare føles større end andre. Denne weekend i Esbjerg er igen én af dem.
Byen bobler af liv, musik, smag, fællesskab og oplevelser for både store og små.
Uanset om du vil skråle med til livekoncerter, gå på opdagelse blandt boder og loppefund, prøve lykken til bingo, smage verden eller bare nyde en god kop kaffe i godt selskab – så er der noget for dig denne weekend.
Esbjerg viser sig fra sin allerbedste side, og du er inviteret med til at opleve det hele.
Fredag d. 16. maj
19.30 – Esbjerg Ensemble – Concert Crazy
Oplev en utraditionel koncert på Syddansk Musikkonservatorium med musik, fitness og kaffemaskiner. Ti musikere skaber en oplevelse ud over det sædvanlige med humor, overraskelser og gratis kaffe i pausen.
20.00 – Bluesette præsenterer: BLUES med Martin Neuber og JAM
Bluesette på Jyllandsgade 30 byder på en aften med klassikere fra B.B. King, Clapton og Hendrix. Martin, Gavin og BluesetteBandet starter aftenen, hvorefter der er åben scene for alle, der har lyst til at jamme.

20.00 – Esbjerg Street Food – Italobrothers live
DJ Thomas Nedergaard starter festen i Storsalen, inden Italobrothers går på med hits som “Stamp on the Ground”. Du kan tilkøbe 3 timers fri bar fra kl. 19.00 til 22.00. Aldersgrænse: 18+ efter kl. 21.00.
20.00 – Devon Allman på Tobakken
Oplev Devon Allman på Tobakken med sit nye album Miami Moon. En aften med bluesrock, R&B og funk, hvor Allman viser sin egen lydarv videre fra The Allman Brothers Band.
Lørdag d. 17. maj
10.00-12.00 – Børnedag i Jerne Sognehus – Trylleri og kreaværksted
Tryllekunstner Poul Oslo tryller og underholder for hele familien. Efter showet er der kreaværksted med maling, tegning og armbånd. Der serveres kaffe, te, saft, scones, frugt og grønt. Gratis adgang.
12.00-15.00 – Torvedag i Kronprinsensgade
Bean Machine, Spiritusklubben og Butik Emsig byder på kaffe, landgangsbrød, skarpe tøjtilbud og boder med blomster, keramik og loppefund. Thomas Buttenschøn udstiller sine billeder, som kan købes.

15.00 – Røverhistorier med Claus Pogel på Kasket Karl
Claus Pogel fra “Støt de Brune Værtshuse” deler sine bedste og sjoveste værtshus-historier på Kasket Karl. En eftermiddag med grin og god stemning i ægte værtshus-stil. Der kommer helt sikkert mange. Kom i god tid.
19.00 – Kings Of Rock + Fri Tuborg & Somersby på Skræddergaarden
Skræddergaarden åbner dørene til en aften med rockklassikere fra Kings Of Rock og en times fri øl og cider. Billetter koster 75 kr. og kan købes online. Minimum 18+ år.

19.30 – The Tobacco Club – Fire live acts og DJ’s til natten
Oplev Laura Flø (Trio), Adam Beverly & Toke Knudsmark, Glimtvis og Kuko De Kobra. Efter koncerterne fortsætter festen med DJ Alva Alva og Papaskrald til ud på natten.
20.00 – 35% rabat på alt i SoHo på Esbjerg Street Food
Sæt gang i lørdagsfesten med 35% rabat på alle drinks i baren hos SoHo på Esbjerg Street Food (minus flasker).

21.00 – ICEKIID live på Rustik – med bingo og fri bar
Rustik starter aftenen med “Bingo med Attitude”, inden ICEKIID fyrer op for festen med hits som “ErruDumEllaHvad” og “Dark Room”. Husk billet og kom tidligt for at få det hele med.
Læs også: Det bliver varmt: Esbjerg får besøg af kongen af dansk afrobeat og attitude Søndag d. 18. maj
11.00-14.00 – Verdenskultursdag i Torvegade 23
Fejr mangfoldigheden i Esbjerg med mad fra hele verden, kunst, musik og workshops. Mød lokale og internationale tilflyttere og deltag i aktiviteter for hele familien.
Læs også: Esbjergs internationale puls: Julia, Swati og Nicole viser vejen 15.00-16.00 – Gratis kage og kaffe på Esbjerg Street Food
Esbjerg Street Food byder alle gæster på gratis kage og kaffe eller sodavand i anledning af deres 5-års jubilæum. Kig forbi og slut weekenden af i hyggeligt selskab.