Weekendguide: Med grin, fightere, baggårdsfestival og natur
Regnen skulle gerne være drevet over igen til weekenden og heldigt for Esbjerg by, da aktiviteterne i gågaden lige så småt begynder at komme frem, og der sker så mange dejlige og vigtige ting her i weekenden.
Fredag bliver sandkassen nede ved siden af Bogormen i gågaden fyldt, og det er altså et tegn på, at sommeren er på vej.
Comedy er tilbage
I morgen fredag kl. 19.00 er der endnu engang Comedy på Esbjerg Street Food.
Her kan du få et godt grin med komikerne, Kim Krogh, der høster masser af grin med originalt materiale, Malthe Bødker, der er den komiske lillebror, du aldrig har bedt om, Jonas Bamdeg, manden der kan lave de bedste imitationer og alle mulige sjove stemmer, Thor Overbeck, der i 2021 kom i DM i stand-up semifinalen, der joker meget om de store og små hverdagsproblemer og Magnus Zielke, ja han er der også og er også sjov.
Så hvis du mangler at få rørt lattermusklerne, så er det på Esbjerg Street Food det sker.
Hvornår: Fredag kl. 19:00
Hvor: Esbjerg Street Food, Kongensgade 34, 6700 Esbjerg
Billet: Køb din billet her. (79 kr. + gebyr)
Læs mere: Her .
Stafet For Livet 2024
Lørdag er der en masse seje fightere og pårørende, der indtager Veldtofte Idrætspark, når årets Stafet For Livet bliver afholdt.
Et døgn der er dedikeret til fællesskab, motion og kampen mod kræft.
Som noget nyt har de valgt at fokusere på den superhelt, vi alle er for hinanden, når nogen rammes.
Derfor opfordres der til, at man møder op udklædt som en superhelt, og det gælder både børn og voksne, men alle er selvfølgelig mere end velkommen på pladsen.
Derudover har de også et program for børn, hvor der sker en masse i “Børnehulen”.
Her kan man bl.a. få lavet ansigtmaling, hårfletning og sprayfarve. Du kan se programmet her.
Hvornår: Lørdag kl. 11.00 til søndag kl. 11.00
Hvor: Veldtofte Idrætspark, Sportsvej 17, 6705 Esbjerg
Læs mere: Her
Kosmorama Baggårdsfestival
Lørdag i Bramming kan du komme til baggårdsfestival, hvor du kan høre intet mindre end 6 forskellige kunstnere/bands, helt gratis.
Kl. 12.00 Møller & Skruldbøl
Kl. 13.30 Rasmus Nøhr
Kl. 15.30 Notterne
Kl. 17.30 Johnny Madsen Jam
Kl. 19.30 The Glam
Kl. 21.30 Midt Om Natten
Der vil være bar og madboder på pladsen, og derfor er det ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer og mad, men det er gratis at komme og lytte til god musik hele dagen.
Hvornår: Lørdag kl. 12.00-23.00
Hvor: Storegade 8, 6740 Bramming
Læs mere: Her
Marbækdagen
På søndag kan du pakke madpakken og tage ud i vores skønne nationalpark, når der afholdes Marbækdagen/Nationalparkdagen omkring Myrthuegård.
Her vil der blive tændt op i bål, være lækre smagsprøver på Vadehavets specialiteter, og der vil også være en fælles gåtur på Vaderuten med forskellige aktiviteter.
Så hvis du er til en dag med hygge, natur og forskellige aktiviteter i naturen sammen med andre, så er det her helt klart en oplagt mulighed.
Derudover falder Esbjerg Kunstmuseums månedlige drop-in-workshop for familier sammen med Marbækdagen.
Så Esbjerg Kunstmuseum rykker derfor også ud med deres mobile museum og inviterer til Snik Saks Søndag midt i naturen i Marbæk Plantage, hvor de står klar med deres kreative pop-up værksted på Vaderuten.
Hvornår: Søndag kl. 10.00-16.00
Hvor: Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg
Læs mere: Her.
Gratis forårskoncert i Musikhuset
Søndag kan du komme til gratis foyerkoncert i Musikhuset Esbjerg, her vil du kunne høre et af de bedste kor, ensembler eller orkestre fra Esbjerg og omegn.
I løbet af året bringer Musikhuset Esbjerg en række gratis foyerkoncerter, og den ene er så nu på søndag.
Hvornår: Søndag kl. 16.30 og den varer 1 time og 15 minutter inkl. pause
Hvor: Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18, 6700 Esbjerg.
Læse mere: Her.
Byvandring for tilflyttere i Esbjerg
Søndag kl. 14.00 kan du komme på en byvandring, så du kan få et overblik over de steder, der er vigtige at kende i Esbjerg, specielt som tilflytter, og du vil også kunne få nogle gode historier om Esbjerg med på turen.
Turen tager 2 timer og er med en guide fra GoToDenmark.
Hvornår: Søndag kl. 14.00
Hvor: Esbjerg, mødestedet oplyses ved tilmelding.
Obs! Tilmelding er nødvendig og skal ske til: tilflytter@esbjerg.dk / newcomer@esbjerg.dk
Læs mere: Her
Barselscafé i Musikhuset
Godt nok er det først på onsdag d. 29. maj, men alligevel vil vi lige informere om, at der i Musikhuset Esbjerg er gratis barselscafé der.
Her kan du bl.a. få gode råd og øvelser til babytumling, og hvordan du giver dit barn massage. – Så man skal lige huske en dyne og en stofble til sit barn.
Noget nyt ved barselscaféen denne gang er, at der kommer en paramediciner ud og fortæller om, hvad man som forældre skal gøre, hvis uheldet er ude.
Det kan f.eks. være hvis barnets luftveje bliver blokeret, ved sygdom, høj feber eller hvis dit barn skulle få hjertestop.
Det er som sagt gratis at deltage, så hvis du kender nogen, som kunne have gavn af dette, så prik dem endelig på skulderen.
Hvornår: Onsdag d. 29. maj kl. 10.00
Hvor: Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18, 6700 Esbjerg
Læs mere: Her